Beta-versionen af Cyberhus 3.0 er i luften. Beta betyder, at vi stadig er i udvikingsfasen, og der vil i løbet af de næste par måneder blive rettet til rundt omkring på sitet. Men allerede nu er der sket et par store ændringer, som jeg gerne vil knytte et par pædagogiske mellemregninger til.

Design og struktur har naturligvis altid været af afgørende betydning for vores arbejde. Men efter at jeg netop har afsluttet en håndfuld oplæg for pædagogstuderende her i løbet af foråret, er det gået op for mig, at alle de mange og lange overvejelser, der ligger til grund for vores design-valg, måske ikke altid bliver formidlet tilstrækkeligt. Ganske enkelt fordi vi har tendens til at have stort fokus på selve mødet.

Clipboard01

Væk fra gaden og ind i stuen
Som det kan ses nederst til højre, så har Cyberhus i sine to tidligere versioner begge haft udgangspunkt udenfor klubhuset. Det har vi nu ændret, således at den unge ved første klik kommer direkte ind i huset (billedet til højre), hvor alle vores rådgivende aktiviteter foregår. Vi ville gerne skabe kortere afstand mellem den unge, der klikker forbi første gang, og de mange frivillige, der sidder parate til at tage imod. Vi mener, at symbolværdien i at “starte” inde i huset, i stedet for uden for huset, hvor man aktivt vil skulle handle for at komme videre ind i huset er stor… derfor denne ændring.

Kun ét rum i det virtuelle klubhus
At starte udenfor klubhuset gav oprindeligt god mening, da tanken om et virtuelt klubhus ellers kunne være svær at forstå. Derfor var klubhuset i sin helhed også et design, som vi fastholdt, da vi i 2009 overgik til Cyberhus 2.0, som kan ses bagerst til højre på billedet nedenfor.
Inde i huset havde vi en lang række forskellige rum. Blandt andet et kunstværksted, hvor de unge kunne tegne i et lille online program; en lovstue, hvor de unge kunne finde info om deres rettigheder; et badeværelse, hvor tips og artikler om sundhed, krop og velvære var til rådighed… I alt otte  forskellige rum, med forskellige temaer og indhold. De mange rum var udtryk for et stort ønske om at skabe en virkelighedsnær version af det fysiske klubhus. Gennem årene har de unges færden dog tydeligt vist, at de mange rum til dels har været overflødige, og der har været en tydelig tendens til at Stuen, som var samlingspunkt for alle vores rådgivende aktiviteter, sammen med enkelte elementer fra de andre rum, var det mest søgte på siden.

Clipboard02

Så med de unges tidligere færden i mente blev vi ved overgangen til version 3.0 enige om, at vi ikke længere behøvede at have forskellige rum for at tydeliggøre tanken om at være et klubhus på nettet. Vi er stadig et klubhus på nettet,  hvor man ud over at kunne få rådgivning af voksne også kan spejle sig og debattere med andre unge i vores Debatfora, udfolde sine kunstneriske evner i Tegn selv, skrive digte i Livsfortællinger, eller bare hænge ud og følge med i hvad andre unge taler om i brevkasser, debatter og blogs. Men vi er også blevet et lettere overskueligt klubhus, hvor den unge ikke skal gå mellem forskellige rum og “lede” efter indhold.

Som først nævnt kører 3.0 i øjeblikket som en beta-version. Vi satser på at overgå til den endelige version i løbet af sommeren.

Klik ind forbi og se ændringerne på cyberhus.dk

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Niels-Christian Bilenberg

Pædagogisk konsulent Kontakt Niels-Christian

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.