De unge skal lære at være medskabere af digitalt indhold, og den læring skal foregå i klasselokalet. Samtidig efterspørger IT-branchen stærke IT-kompetencer til en fremtid, som råber på kvalificeret arbejdskraft. Center for Digital Pædagogik er i samarbejde med tre skoler i det østjyske klar til at klæde skoleelever på til en fremtid, som kræver kompetente deltagere.

Kodeklub Danmark gør endelig klar til at lande ude i den danske folkeskole efter at have været undervejs det seneste år. Kodeklubben slår dørene op for et anderledes læringsrum, hvor hensigten er at lære børn og unge at tage styringen over egen færden i det digitale univers. For en ting er at lære at navigere i de mængder af indhold, de unge præsenteres for på nettet, en anden er at være medskaber af det. I kodeklubberne dykker eleverne et svømmetag længere ned under det eksisterende indhold på nettet, som de dagligt bevæger sig rundt i på overfladen. De skal lære selv at lave indhold og dermed aktivt at tage stilling til det. I undervisningen bliver der lagt vægt på en eksperimentel og kreativ tilgang til IT-læring, og programmering skal være det redskab, der skal åbne op for, at de selv kan skabe og påvirke indhold på nettet..

Medskabere er fremtidens helte

At være medskaber, hvad enten det handler om, at kan byde ind i et fællesskab eller som udgiver af egne værker – så handler det om at være i stand til at bidrage aktivt og tage stilling. kodeklub2Ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er det arbejdsmarked, der venter vores børn ”always under construction” (kilde: Anne Skare Nielsen blogindlæg ”10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære”). Og med det in mente må det om nødvendigt være et must-have at have adgang til en kritisk sans, refleksion og viden, så man kan sortere og ikke mindst selv bidrage til processerne. Anne Skare Nielsen siger i sit indlæg, at ”dem der kan se sammenhænge, designe, modellere, illustrere, skabe overblik og få andre til “at se” er fremtidens helte. Enhver idiot kan påpege et problem. Vores børn skal lære at tænke i og skabe hundredvis af mulige, forbedrende løsninger, som de kan sætte sammen på tusind millioner måder.” Og det er netop den slags kompetencer Kodeklub Danmark kan være med til at danne hos de unge som anvendelige lige nu og her i den medievirkelighed, de unge befinder sig i, men også på sigt er kompetencer, de kan tage med sig ud på det omskiftelige arbejdsmarked, der venter dem.

Fremtiden mangler IT-kompetencer

Alt imens de unge skal klædes på med de rette kompetencer til et begå sig i en foranderlig tilværelse, råber fremtiden samtidig på kompetente medarbejdere i IT-branchen ifølge IT-branchens perspektivanalyse fra 2015, hvor 242 adspurgte IT-virksomheder har deltaget. Næsten halvdelen af de adspurgte IT-virksomheder vurderer, at den største barriere for at øge væksten i IT-hvervet i Danmark er manglen på de rette IT-kompetencer. Og et godt sted at starte med at udvikle fremtidens IT-kyndige – eller i hvert fald vække interessen for IT og teknologi, er i folkeskolen. Kodeklubberne henvender sig både til indskolingen og mellemtrinnet i folkeskolen og gør det gennem kreativitet og eksperimentel læring. På den måde kan Kodeklubberne være et godt afsæt til at skabe af nogle af de manglende kompetencer, som fremtiden kalder på.

Kodeklub Danmark er en del af noget større

KodeklubCode Club England er udviklet i England af designer Clara Sutcliff og kreativ teknikker Linda Sandwick. Code Club England er en non-profit organisation, som vil nå ud til verdens børn med det mål at lære børn at programmere, netop som led i at få dem til at forstå, at de er ansvarlige for, hvad der sker på computeren. Code Club England har vist sig som en succes, og Kodeklub Danmark ønsker at overføre dette til de danske skoler. Kodeklub Danmark bygger derfor videre på eksisterende erfaringer med vægt på, at Kodeklub skal være et kreativt læringsrum.

Et stærkt samarbejde bag Kodeklubberne

Center for Digital Pædagogik står bag Kodeklub Danmark og baserer sig på både erhvervslivet, folkeskolerne og frivillige, som alle bærer projektet ud i skoleklasserne. Og her er det de frivillige kræfter fra IT-virksomheder, forældre og andre ildsjæle med IT-knowhow, som skal undervise i kodeklubberne med kyndig backup og introduktion til forløbet hos Center for Digital Pædagogik. I nærmeste fremtid er Kodeklubberne på skoleskemaet på Kragelundskolen, Beder skole og Katrinebjergskolen som et 1-årigt pilotprojekt. Pilotprojektet skal generere viden og på sigt udmønte sig i et offentligt tilgængeligt inspirationshæfte til brug for andre folkeskoler.

Hvervning af frivillige sker løbende og interesserede kan kontakte Center for Digital Pædagogik på 86 37 04 00 for nærmere information. 

Læs mere om at være Frivillig i Kodeklub (.pdf)

Læs også artiklen om Kodeklubber.

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.