“Fra datingsites til sociale følgeskaber”. Som i de fleste af vores samarbejdsprojekter, foregår al intern kommunikation mellem projektpartnerne gennem Podio, så vi hele tiden sikrer, at alle får indblik og indsigelse efter behov i udviklingsprocessen, og så dialogen kan fortsætte mellem møderne.

Partnernes roller

De sindslidende borgere rekrutteres til projektet gennem Center for Bostøtte i Eget Hjem, og de frivillige vil på den anden side blive rekrutteret gennem Frivilligcenter Aarhus. Opkvalificering af frivillige vil ske med hjælp fra SIND Nettet, mens den socialøkonomiske medievirksomhed ANTV udvikler pr- og vejledningsvideoer for projektet. Hos CfDP vil vi så vidt muligt understøtte alle indsatser i den digitale platform.

Effekten

Projektet forventes især at kunne yde en positiv indflydelse på de sindslidendes tillid til egen social formåen. Foreningslivet kan her være en afgørende faktor i udvidelsen og styrkelsen af de sindslidendes sociale netværk, hvilket betragtes som en helt central del af den sindslidende borgers “kommen sig”. Projekt ‘Følgeven’ er et samarbejde mellem CfDP, SIND, Frivilligcenter Aarhus, ANTV og Center for Bostøtte i Aarhus Kommune under bevilling fra Socialstyrelsen. Den digitale platform for projektet forventes at blive lanceret i juni 2014. CfDP vil løbende berette fra designprocessen her på cfdp.dk. Har du lyst til at vide mere om projektet, skal du være velkommen til at kontakte Jonas Sindal.

Kort om projektet

Målgruppe: Sindslidende og frivillige fra Aarhus Kommune, der skal matches. Projektets formål: At få frivillige til at fungere som ledsagere for sindslidende til deres fritidsaktiviteter. Dette vil udvide det sociale netværk, hvilket betragtes som en central del af borgerens recovery. Redskaber: Online portal, der skal fungere som match-maker for de frivillige og de borgere, der skulle have brug for en ledsager.
frivilligefoelgevenner]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Sindal Birk

Seniorkonsulent med speciale i kommunikation, design og strategi Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.