Signe Sandfeld Hansen

Psykolog Mere om Signe

SID 2016 banner

Hvorfor en digital kampagne?

Målet med den digitale kampagne er at give unge over hele Danmark mulighed for at reflektere over deres egen online-adfærd. Hvilke problemer støder de på, og hvad gør de for at undvige dem online? Projektet vil blandt andet åbne deres øjne for, hvordan de bliver eksponeret for skjulte reklamer, og vi giver dem viden om, hvordan deres persondata kan blive (mis)brugt på nettet. Fra vores rådgivning i det online klubhus Cyberhus.dk ved vi, at digital dialog giver den unge mulighed for at kommunikere på egne præmisser. Den unge kan hér kommunikere ærligt uden at udstille sig selv, og det betyder at vi får kontakt med både de velfungerende og de sårbare unge. En digital indsats kan derfor skabe mulighed for bedre forebyggelse og tidligere rådgivning, både i forhold til netlivs-problematikker såsom digital mobning og fejlslagne nethandler, og andre temaer, der knytter sig til mental sundhed i ungdommen.

Hvordan er kampagnen opbygget?

For at nå ud til de unge, annoncerer vi aktivt på facebook, hvor vi sætter fokus på bestemte aspekter af de unges digitale medievaner. Når en ung klikker på annoncen, føres han/hun ind til Cyberhus.dk’s “Hemmeligheder”. Her kan den unge indsende en anonym hemmelighed om brugen af internettet og man vil kunne læse en masse om de forskellige populære sociale medier og deres fordele og ulemper. Se selv hvad de unge skriver om i Hemmelighederne, eller læs nogle af ekspert-artiklerne til unge. Hver torsdag aften i februar afholder vi desuden en gruppechat med specialister og forskellige temaer, der knytter sig til de unges netliv.

Februars kampagnechats

Torsdag d. 4/2 kl. 18.00-21.00: Er du vild med sociale medier? m. Jonas Sindal, foredragsholder om digital trivsel fra Center for Digital Pædagogik. Læs mere her…

Torsdag d. 11/2 kl. 18.00-21.00: Spiller du computerspil? m. Jesper Krogh Kristiansen, leder af spil-linien på Askov Højskole. Læs mere her…

Torsdag d. 18/2 kl. 18.00-21.00: Er du privat på nettet? m. Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver fra Digital Identitet. Læs mere her…

Torsdag d. 25/2 kl. 18.00-21.00: Kan du spotte et godt tilbud på nettet? m. Lea Markersen, jurist fra Forbrugerrådet Tænk. Læs mere her…

Forud for gruppechatten skrives der et blogindlæg, som sætter fokus på temaet for den følgende chat og indbyder til, at de unge kan komme med kommentarer og input. Efter chatten laves der et andet blogindlæg, som i korte træk opsummerer, hvad chatten handlede om. Se bloggen her. Vi lytter og udvikler kampagnen undervejs På Bloggen og Gruppechatten lægger vi vægt på de positive sider af internettet, som tiltrækker de unge. Den mere informationstunge og kritiske dele af formidlingsmaterialet til de unge findes i Cyberhus’ artikler. Her kan de unge blandt andet læse om, hvordan man ændrer sine privatlivsindstillinger, hvad der kendetegner de forskellige sociale medier og digital mobning. Hvis de unge i chatten stiller mange spørgsmål om f.eks. anonymitet på nettet eller online rådgivning, så vil der blive skrevet en artikel, som omhandler emnet. På den måde viser vi de unge, at vi hører, hvad de siger. De bliver taget alvorligt. I hver artikel er der knyttet et link til Cyberhus’ debatforum, hvor de unge kan ytre deres meninger. Derudover vil der være mulighed for ung-til-ung dialog i gruppechatten om deres oplevelser med internettet, og de unge kan stille spørgsmål til de forskellige eksperter. Om Sikker Internet Dag 2016 Kampagnen er udviklet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge i forbindelse med Sikker Internet Dag 2016. Sikker Internet Dag fejres i over 100 lande på verdensplan. Igen i 2016 sættes der fokus på at være fælles om at skabe et bedre internet for alle og især for børn og unge. Læs mere om aktiviteterne verden over på Medierådet for børn og unges hjemmeside her.  Følg Sikker Internet Dag på #Iplaymypart #Playyourpart #SID2016. Ønskes mere info om projektet, kan der rettes henvendelse på signe@cfdp.dk eller telefon 86 37 04 00. Artiklen er skrevet af Signe Sandfeld Hansen, Cand. Psych. & Projektkoordinator, Center for Digital Pædagogik Vi samarbejder med medieraadet_dk i forbindelse med Safer Internet Day 2016     sid_2016_logo_with_ec_insafe_inhope_space ]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Signe Sandfeld Hansen

Psykolog Kontakt Signe

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.