Vi har brug for din hjælp. Vi søger kvalificerede deltagere til en fokusgruppe, hvis formål er at afdække af brugen af it og digitale og sociale medier i pædagogisk og socialt arbejde, og vi vil rigtig gerne høre om dine erfaringer og holdninger til it og digitale medier. Det vil højst tage en time af din tid, vi sørger for lidt lækkert undervejs og det vil være en stor hjælp for os. Som tak for deltagelsen vil du modtage vores bog “Digital Trivsel i arbejdet med udsatte børn og unge” (værdi 199.-).

I forbindelse med Screenagers-projektet, som vi samarbejder med Nordirland, Irland, Finland og Østrig  om, afholder vi i løbet af denne uge to fokusgrupper med pædagogisk ansatte, der enten arbejder inden for det pædagogiske felt eller det sociale område. Da vi ønsker at foretage en endnu grundigere undersøgelse af feltet, ønsker vi at afholde en tredje fokusgruppe. Formålet er at afdække brugen af it og digitale og sociale medier i deres arbejde og tilvejebringe viden om, hvordan digitale og sociale medier kan bruges i en pædagogisk praksis. Fokusgrupperne kan give os kvalitativ viden, som kan understøtte resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, som vi udførte i maj måned omhandlende samme emne.

It og digitale medier får større betydning for arbejdet med børn og unge, og derfor er det vigtigt at afdække området i Danmark og undersøge udviklingen, og hvor eventuelle udfordringer og problemer opstår i arbejdet med disse. Fokusgrupperne har stor betydning for vores undersøgelse og fremtidige arbejde og kan bidrage til, at projektets resultater på sigt kan påvirke den pædagogiske agenda i Danmark.

Fokusgruppen afholdes enten onsdag d. 17. juni kl. 16.00 eller torsdag d. 18. juni kl. 15.00 i Ungdomscenter Aarhus, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J.

Hvis du har lyst til at deltage, så kontakt projektmedarbejder Anne-Kathrine Kolby på merc@cyberhus.dk eller 86 370 400.

logoScreeanagers

]]>

Digital trivsel