Modige unge fortæller åbenhjertige livsfortællinger om deres smerte, angst og nederlag, men heldigvis også om viljestyrke, håb og drømme.
EU´s Daphne projekt om selvskade, som vi i CfDP har været en del af siden januar 2011, nærmer sig enden. Derfor er processen med at udarbejde ”Best Practice Guiden” gået i gang. Guiden skal give omkring 150 organisationer i EU mulighed for at blive bedre til at møde og arbejde online med unge der selvskader. Læs mere om Daphne og projektet her og her.
Et væsentligt bidrag til “Best Practice Guiden” har været at præsentere fem cases med selvskadende unge, der fortæller om deres erfaringer med selvskade.

De unges stemme

CfDP’s online klubhus Cyberhus modtog 19 fortællinger fra unge der har været eller er selvskadende. Vi ønskede at give de unge og deres fortælling stemme, ved at lade dem selv føre ordet og skrive det de fandt relevant. Livsfortællinger fortalt og skrevet af de unge selv, tilfører noget dynamisk, rent og ærligt til emnet. Jeg læste dem alle og blev rørt, forundret, vred, inspireret og glad. Jeg har stor respekt for at de her seje unge tør dele deres tanker og følelser med os, men også med alle andre der kommer til at læse dem, både på Cyberhus og i de forskellige organisationer. Flere af de unge skriver at de er bange for at spørge om hjælp. Ved at spørge om hjælp, er der nemlig risiko for afslag og det er der desværre flere af de unge der har prøvet. De har prøvet at spørge om hjælp og ikke blive hørt. Jeg synes det er meget problematisk når et ungt menneske bliver mødt af en mur af tavshed og berøringsangst fra voksne, fagfolk som forældre. Det er slemt nok at et ungt menneske skader sig selv, men uvidenhed og uforståenhed skaber et meget større problem end selve selvskaden. Vi skal være lige så modige som de unge. Vi skal turde spørge, turde forstå og ikke mindst skal vi turde at høre hvad de har at sige. De unge skriver, at de savner voksne der udviser alvor, ærlighed, oprigtighed og indsigt og kan give dem håb og troen på at det nok skal gå. Men som for alle andre teenagere handler det også om at finde ud af hvem man er, hvad man står for, hvad man holder af og hvad man ikke kan. En ung skriver: ”Jeg vil anbefale, at folk der har det dårligt, kontakter en som de har tillid til! Det kan både være lærere, forældre, venners forældre, Cyberhus og Børns Vilkår. Snak om tingene! Så kan man sammen finde ud af, om man kan klare det selv eller om der skal hjælp til.” Det er min erfaring som koordinator på Cyberhus, at det er altafgørende for et ungt menneske at blive lyttet til og at få lov til, at øve sig i at sætte ord på følelser og tanker. Det kan give de redskaber og skabe de ressourcer, der betyder at de kan og tør tage det næste skridt mod et bedre liv og måske en egentlig behandling. Og heldigvis kan alle lytte, ikke kun fagspecifikke personer der har et indgående kendskab til selvskade.  En håndsrækning skal bare baseres på almindelig menneskelig omsorg. Der er mange rørende stemningsbilleder og ord fra de unge. Jeg vil slutte af med et rørende digt som en pige på 21 år har skrevet. Hun skriver at smerten er hendes ven. Jeg synes vi skal finde alternativer til disse unge, så smerten ikke bliver deres ven. “Tomheden er vidunderlig
Et øjeblik hvor alt omkring mig er fantastisk ligegyldig
Det øjeblik hvor jeg ikke føler mig besat
Forsvinder hurtigt – og tankerne kvæler mig, og fortæller at jeg igen er ensom og forladt
Derfor bliver jeg ved igen og igen
Fordi smerten er min ven”

Skrevet af tidl. medarbejder Marianne Jessen

]]>

Digital trivsel