DR beretter i dag, 02/02-2011,  om en mislykket kampagne, der gennem de seneste tre måneder har kørt i København, Hjørring og Aarhus Kommune. Formålet med kampagnen var at skabe kontakt til børn og unge mellem 6 og 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb. Kommunerne bag kampagnen har i perioden sammenlagt ikke fået én eneste henvendelse.

Konklusionen på den fejlslagne kampagne er, ifølge Karin Riis Munch fra rådgivningscentret i Aarhus, at emnet ganske enkelt er for følsomt for børn og unge at henvende sig til en fremmed voksen om. Derfor opfordrer Karin Riis nu i stedet lærere og pædagoger til at være mere opmærksomme på symptomer på overgreb, hos børn og unge. Karin Riis Munch mener, at det skal være igennem de professionelle voksne, der er omkring børnene, at kontakten mellem behandlere og krænkede børn og unge skal skabes.

Med baggrund i mine erfaringer som rådgivningskoordinator gennem 4 år i Cyberhus, mener jeg ganske enkelt ikke, at den konklusion er rigtigt. Jeg mener, at det nærmere er et udtryk for, at alt for mange etablerede hjælpe- og behandling tilbud endnu ikke har fået øjnene op for de alternative muligheder, der er for at komme i direkte kontakt med krænkede børn og unge.

Den vurdering understøttes i tal fra Cyberhus´ rådgivning, der viser, at vi i samme periode som de tre kommuner ikke har modtaget én eneste henvendelse, har modtaget mere end 30 direkte henvendelser i vores digitale rådgivningstilbud fra børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Jeg er på ingen måder uenig i, at lærere, pædagoger og andre fagfolk omkring børn og unge skal være bedre til at “spotte” de, der har været udsat for overgreb, men der er altså ingen grund til at give fortabt i forhold til også at lade børn og unge selv henvende sig.
Det kan lade sig gøre… Vi voksne bliver bare nødt til også at flytte os en del af vejen. Det er min og Cyberhus´erfaring, at børn og unge meget gerne vil have hjælp og er villige til at række ud efter den og snakke om selv de sværeste emner, hvis bare vi som voksne er villige til at skabe de rigtige rammer for dialogen.

Se hele DR´s artikel her

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Niels-Christian Bilenberg

Seniorkonsulent med speciale i digitalpædagogisk ungerådgivning Kontakt Niels-Christian

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.