Eksempel på et billede fra billedværkstedet. "Ambivanlens" lavet af Jannie på cyberhus.dk Eksempel på et billede fra billedværkstedet. “Ambivalens” lavet af Jannie på cyberhus.dk[/caption]

Hypen omkring Facebook har lagt sig. I stedet finder man apps til Instagram og Snapchat i lommerne på flere og flere teenagere. De unge kommunikerer i højere grad via billeder – og det er ikke kun, når det gælder fest, flirt og solskinsferier. På Cyberhus mærker vi, at udviklingen af de sociale medier har haft en stor indflydelse på, hvordan de unge udtrykker følelser. I billedværkstedet på Cyberhus kan de unge enten selv lave og uploade billeder eller kommentere på de billeder, andre har lagt op. Der ligger mere end 1.500 billeder, og kommentartrådene vokser.

Den øgede interesse for billedværkstedet er et tegn på den stigende tendens, vi oplever blandt de unge på de sociale medier. De deler deres tanker og emner, der er svære at snakke om, gennem billeder i stedet for tekst. På den måde har de sociale medier haft en positiv effekt – især for de unge, som har svært ved at udtrykke sig og sætte ord på deres følelser.

Billeder som et pædagogisk værktøj
Lise Koldsen-Zederkof, som er kunstner og rådgiver på Cyberhus, fortæller, at billedmediet er et fantastisk pædagogisk redskab til at komme i dialog med børn og unge. Hun oplever, at billeder giver de unge helt nye måder at udtrykke sig på.For mange kan det være svært at sætte ord på følelser. Men et billede rammer præcis den følelse, man har. Billeder kan rumme nuancer, som er svære at få frem med ord. På den måde åbner billedmediet for muligheder, som sætninger sætter begrænsninger for.

Eksempel på et billede fra billedværkstedet. Lavet af Jannie på cyberhus.dk

Eksempel på et billede fra billedværkstedet. Lavet af Jannie på cyberhus.dk

I starten foregik dialogen i billedværkstedet hovedsagligt mellem den unge, der lagde billedet op, og Lise. Men den seneste tid er flere og flere unge begyndt at kommentere på hinandens billeder på samme måde,  som de gør på de sociale medier. De unge genkender de stemninger, de oplever i billederne, og det får dem til at kommentere på billederne. De unge er meget støttende og omsorgsfulde i deres kommentarer, og tråden udvikler sig til en lang dialog, hvor de hjælper og vejleder hinanden.

På Cyberhus oplever vi, at billeder skaber en unik visuel forståelse for de unges tanker og liv – både for de unge selv, men også for de voksne der er omkring dem. Vi ser tydeligt, hvordan udviklingen på de sociale medier giver de unge nye muligheder for at udtrykke sig på deres helt egen måde. Man kan derfor med fordel tænke billedmediet ind i den digitalpædagogiske praksis.

]]>

Digital trivsel