Kan et forbud lære eleverne om mobilbrug?

Digital dannelse handler om at kunne anvende og forstå digitale medier. Det handler om at kunne reflektere kritisk over sin mediebrug og hvilken betydning det har. Man kan vove at påstå, at når man forbyder mobiler, så lærer eleverne ikke, hvornår det er okay at hive mobilen op af lommen, hvordan man opfører sig overfor hinanden i digitale arenaer, og hvordan man fremstiller sig selv på de sociale medier. Ved at forbyde mobiler udskyder man måske i virkeligheden disse meget, meget vigtige refleksioner. De opstår nemlig ikke af sig selv, når man får den første smartphone som 8-årig. Et forbud kan muligvis sætte gang i nogle refleksioner hos eleverne, men det er ikke nogen garanti. Jeg holdt et oplæg på en skole i Jylland, hvor man i en uge havde lavet forbud mod mobiler i skoletiden. Både lærere og elever syntes, det var rigtig rart, men da en ny uge startede, kom mobilen op af tasken med det samme til stor frustration hos lærerne. Det stod klart, at en uge ikke havde ændret meget ved elevernes mobilvaner. For børn og unge giver mobilen adgang til vennerne, fællesskaber og underholdning, og det kan være meget svært at lukke ned for det, om det så blot er i det tidsrum, man er i skole. En af grundene til, at det kan være svært ikke at bruge mobilen, er, at selvom de hver især kigger ned i en skærm og ikke taler sammen, så er de sammen, når de bruger mobilen og er på de sociale medier. Det er blot en anden måde at være sammen på end at være fysisk sammen. Og selvom det kan virke uhensigtsmæssigt, at eleverne blot står og kigger ned i en skærm, så ved vi også, at for mange børn og unge, styrker brugen af sociale medier deres relationer, og det er en måde for dem at indgå i fællesskaber på.

Smartphones og koncentration

Til gengæld skal der ikke herske tvivl om, at det er så godt som umuligt at koncentrere sig om, hvad læreren siger, hvis man også både skal svare på Messengerbeskeder, sende ”Snaps”, og holde sig opdateret på Instagram. Et amerikansk studie fra 2017* viste, at ens kognitive kapacitet reduceres væsentligt, hvis ens smartphone er i nærheden af en, og det er uanset, om den er slukket, lydløs, ligger i tasken eller lige foran en . Det er tankevækkende, hvor meget vores smartphones påvirker vores evne til at koncentrere os og udføre opgaver. Selvom man altid skal være lidt kritisk overfor forskning, der er taget ud af en hverdagskontekst, så kan jeg genkende frustrationen over, hvor meget mobiler forstyrrer undervisningen og elevernes koncentration, hos de lærere, vi møder til vores foredrag. Jeg kan derfor sagtens forstå, at man som skole ønsker at give eleverne plads og ro til at fordybe sig fagligt. At skulle undvære mobilen i timerne kan derfor godt give mening, men det er stadig afgørende, at eleverne også selv er nået frem til den konklusion, og selv kan se, at de nok ikke er ligeså opmærksomme på, hvad læreren siger, hvis deres mobil ligger og lokker. Hvis de ikke selv er nået frem til dette, er der ikke noget, der forhindrer dem i at bruge mobilen i andre situationer, hvor det også vil være bedre at være fysisk nærværende.

Det er ikke et spørgsmål om enten-eller

Men hvad skal man så gøre, hvis et forbud på længere sigt ikke lærer eleverne noget om sundt mobilbrug, men eleverne samtidig heller ikke kan fordybe sig fuldstændigt, hvis de må have deres mobil på sig? Der er desværre ikke en simpel løsning på det, men i CfDP er vi overbeviste om, at det er vigtigt at skabe et rum til refleksion, hvor man inddrager eleverne og sammen reflekterer over, hvornår man bruger mobilen, og hvornår det er okay at være offline. Og det er desværre noget, der tager tid. Men på længere sigt er det tid, der er godt givet ud, for når eleverne sammen reflekterer over, hvornår det er okay at være på, så er det her vi kan tale om, at de begynder at blive digitalt dannede. Én måde at skabe refleksionsrum kan være ved, at man afgrænser forbuddet til en bestemt periode, hvor man løbende taler med eleverne om, hvordan de oplever det. Behovet vil være forskelligt fra skole til skole, og det er ikke alle steder, et forbud vil være nødvendigt. Vi ved dog, at det er vigtigt, at vi voksne kommer på banen til at hjælpe eleverne med mobilbruget. Børn og unge i dag kender ikke til et liv uden mobiler, tablets og computere, og voksne har derfor et ansvar for at lære dem, at det også er okay ikke altid at være på. Det gør vi bl.a. ved at være gode rollemodeller, hvilket kræver, at vi må kigge indad og se på vores eget forbrug. For helt ærligt – hvor gode er vi selv til at lægge den mobil væk?
Så det handler altså i bund og grund om at finde den rette balance mellem at være på og være offline. Udover mobiler kan være adgangen til fællesskaber, så kan de også fungere som fremragende læringsredskaber i undervisningen, men det er også vigtigt, at eleverne giver sig selv lov til at fordybe sig, og får ro fra de endeløse notifikationer fra mobilen.
Pernille Ballisager / pernille@cfdp.dk
 

*https://www.sciencedaily.com/releases/2017/06/170623133039.htm

]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Pernille Ballisager

Fagkonsulent med speciale i børn og unges digitale trivsel Kontakt Pernille

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.