Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Mere om Jonas

Vi forstår ikke lovgivningen.

Digitalisterne indtog hurtigt en hovedrolle i debatten på Folkemødet. De er nemlig både talsmænd for den målgruppe af slut-teenagere, som de selv tilhører; men også for den yngre gruppe af unge, som de møder i deres funktion som ung-til-ung undervisere i digital adfærd i Roskilde. Mens vi taler om den nu skærpede straframme for deling uden samtykke, bryder en de unge fyre ind og fortæller, at lovgivningen er så kompleks, at selv dem som har besøgt deres klasser med information slet ikke kender den ordentligt. Den holdning kender vi kun alt for godt fra CfDPs egne oplæg blandt elever og fagpersoner, hvor vi oplever et stort behov for at tale paragraffer og fortolkninger af selv samme. Også i vores brevkasse om Livet På Nettet på Cyberhus møder vi jævnligt frustrationen over de komplekse nuancer i lovgivningen:

Kilde: https://cyberhus.dk/brevkasse/billeder-0
I et netop overstået europæisk projekt “DeShame” understreger de adspurgte danske unge også, at langt de fleste har hørt om temaet i undervisningen, men at ganske få har fået et reelt udbytte af den undervisning, der er blevet tilbudt i skolen.

I fredagens debat på Bornholm er de unge meget enige i ovenstående statistik, og det bekræftes hele vejen rundt om bordet, at en simplificeret og forståelig udlægning af loven – især for de 15-17-årige – må være et fokuspunkt i det oplysende arbejde fremadrettet.

De voksne hører kun skræmmehistorierne

Ungepanelet understregede også, at teenagere ikke nødvendigvis “orker”at snakke med forældre om digitale krænkelser. Tal fra ovennævnte DeShame-projekt peger på, at de unge i Danmark er mere tilbøjelige til at dele erfaringer omkring digitale krænkelser med forældre end i lande, vi sammenligner os med. Alligevel ville stadig kun ca. halvdelen inddrage deres forældre, hvis der opstod en konkret krise. Digitalisterne forklarede, at det skyldes, at man som teenager er ved at være voksen og derfor ønsker at være mere selvstændig. “Så skal man ikke komme rendende med problemer hele tiden“, som det blev udtalt af en af de unge.
Flere af de unge udtrykker tydelig irritation over, at forældrene udelukkende hører skræmmehistorierne i medierne. Derfor tror voksne altid det værste om unges digitale adfærd. I panelet blev der talt om, at unge har et medansvar for at give de voksne et nuanceret billede af de unges liv, så de netop ikke altid tror det værste. Til den kommentar jokede en af de unge med, at det er en næsten endnu sværere opgave at dele de positive historier om delingskulturen med de voksne: “Hey mor og far, Simone har sendt nøgenbilleder og det gik super fint!
Opsummeret for ungedebatten på Folkemødet:

  • Voksne skal ikke altid forvente det værste
  • Forældre skal tage de unge alvorligt, når de kommer med udfordringer
  • Vi voksne skal være bedre til at gøre en svær lovgivning på området mindre kompleks
  • De unge skal huske at fortælle de gode historier – ellers ser voksne kun de negative aspekter
  • De problemer, der opstår omkring deling uden samtykke, skal ikke karakteriseres som et “unge-problem” men som en menneskeudfordring, som vi skal løse sammen

Tak til Anne Mette, Lotte, Claus og til Digitalisterne for en både sjov, lærerig og konstruktiv samtale.]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Jonas Ravn

Seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel Kontakt Jonas

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.