“Som mobbet kan man få en fornemmelse af at man selv er skyld i mobningen eller at ingen vil tro eller forstå een, hvis man siger noget til f.eks. forældre eller lærere” Anonym ung i gruppechatten om mobning

Gruppechats om mobning i januar

Hver uge har der også været aktivitet i vores gruppechat, hvor de unge er blevet inviteret til at diskutere forskellige temaer der knytter sig til mobning. Sideløbende har vi udarbejdet 7 artikler om mobning. Det er bl.a. artikler om sexmobning, digital mobning og en personlig fortælling om at være mobbeoffer. Torsdag d.7: Hvad er mobning? (Vi ser på mobning generelt og snakker om hvad der sker når man mobber/bliver mobbet) Læs mere… Torsdag d.14: Hvad er digital mobning? (Vi snakker om digital mobning og hvad man kan gøre for at undgå det) – Gæsterådgiver: Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik. Læs mere… Torsdag d.21: Voldelig mobning (Hvad er forskellen på psykisk og fysisk mobning? Vi snakker om hvornår mobning bliver vold, og hvad man kan gøre) Læs mere… Torsdag d.28: Hvad kan vi gøre for at stoppe mobning? (Vi snakker om hvad du kan gøre når du ser nogen blive mobbet/selv bliver mobbet, og hvorfor det er svært at blande sig) Læs mere… Gruppechatten er åben hver torsdag kl.18-21, og bliver modereret af en rådgiver fra Cyberhus. Den samme rådgiver skriver desuden et blogoplæg forud for gruppechatten, hvor temaet præsenteres, og efterfølgende et blogresumé som beskriver hvad chatten handlede om. I gruppechatten vil der ofte være en gæsterådgiver som har kendskab eller faglig ekspertise om emnet, så de unge kan stille spørgsmål. Der er blevet annonceret for kampagnen via Facebook og Instagram, hvor de unge ledes ind på Cyberhus’ sektion ‘Hemmeligheder’ og derfra videre til gruppechatten og blogindlæggene. [caption id="attachment_14719" align="alignright" width="275"]Skærmbillede 2016-02-04 kl. 11.01.58 Hemmelighed fra Cyberhus.dk[/caption]

Byd ind!

De unge på Cyberhus, har taget godt imod temaet, og har deltaget aktivt i gruppechatten. Der har i gennemsnit været 20 unge online i gruppechatten i løbet af de 3 timer, som chatten er åben. Der har været mange forskellige holdninger til og perspektiver på mobning, og de unge har delt personlige oplevelser med hinanden. Snakken har især kredset om hvilke følelser der knytter sig til mobning, hvordan man kan undgå “hate” på de sociale medier, hvilken betydning gruppen har i forhold til at vedligeholde eller ændre en mobbekultur, og hvordan ord kan gøre lige så ondt som slag. De unge var også dygtige til at støtte og anerkende hinanden, samt opfordre til at man siger fra, både hvis man selv bliver mobbet eller når man ser andre blive mobbet. Der skal desuden sættes ord på de følelser som knytter sig til konsekvenserne af mobning og mobningen i sig selv, så vi kan blive klogere på hvordan følelser skal forstås og hvordan vi respekterer hinanden. Der var desuden enighed om at der skal være fokus på hvordan vi undgår mobning, allerede i de små klasser.     “I gruppen er der en mobbementalitet, som gør det svært at gå imod de andre. En slags underforstået accept af at der sker mobning” Anonym ung i gruppechatten om mobning

Unge: Tag ansvar for forandring

Mere konkret, var der generel enighed blandt de unge om at en mobbekultur kun kan ændres, ved at lave initiativer eller indsatser, der retter sig mod hele gruppen. Det er både elever, forældre og lærere, der skal tage ansvar for forandring. Hvis der allerede sker mobning, kan det, ifølge de unge, også være en god idé at tage individuelle samtaler med alle eleverne, og ikke kun de involverede. Det blev også påpeget at det er en god ide at fortælle om konsekvenserne ved mobning, og få et tidligere mobbeoffer til at fortælle sin historie. På den måde bliver der inddraget både følelse, fornuft og troværdighed.   [caption id="attachment_14720" align="alignright" width="267"]Skærmbillede 2016-02-04 kl. 11.02.20 Hemmelighed fra Cyberhus.dk[/caption] Mobning er et meget virkeligt problem, og fortællingerne fra gruppechatten vidner om at det har meget alvorlige konsekvenser. Vi vil hos Center for Digital Pædagogik og Cyberhus fortsat gøre en indsats for at skabe dialog om mobning, og på den måde give de unge mulighed for at reflektere over deres adfærd, både live og online. Kampagnen bidrager til et større EU samarbejde om et antimobbeprojekt ENABLE. Du kan læse mere om projektet her.   Af Signe Sandfeld Hansen, projektkoordinator på mobbekampagnen og psykologisk konsulent hos CfDP Ønskes mere information: mailto:signe@cfdp.dk]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Signe Sandfeld Hansen

Seniorkonsulent med fokus på digital ungerådgivning og fællesskaber Kontakt Signe

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.