Mobning og hate speech

“Pige: Altså der er mange af de der facebookgrupper, eller sådan noget, hvor det kun er unge, hvor det går lidt amok.. Altså ja..

Pige: Ahmen, så er.. Så er det sådan.. At de har sendt billeder af folk, og så gør folk bare grin med det, for eksempel. Altså sådan.. Men det er måske mobning? Ja.

Dreng: Fat shaming

Pige: Sådan noget religionsnoget. Jeg ved ikke hvad man kalder det..

Pige: Ellers.. Sådan der er meget sådan.. Jeg føler der er meget omkring sådan muslimer og sådan noget, fordi folk de tænker at det er bare terrorister og sådan noget.” (Samtale fra fokusgruppeinterview)

Det ovenstående citat er en god repræsentation af de unges forståelse af begrebet hate speech, og det er tilmed også et billede på de unges udfordringer ved at adskille hate speech fra online mobning, hvilket kom bag på os hos CfDP. Vi undrede os over, at de unge ikke nævner flere konkrete eksempler om, hvordan hate speech udfolder sig i en samfundsmæssig kontekst og hvordan de øjensynligt ikke skelner mellem hate speech ift. grupper og individer. En ung formulerer i interviewet sin opfattelse af forskellen mellem hate speech og mobning:

“Altså, jeg ved ikke hvorfor, men jeg ser bare de to ting som digitalt og ikke digitalt. Bare sådan generelt set. Man kan sagtens mobbe online, men alligevel, jeg ser det bare sådan som om det [hate speech] har rod i det virkelige liv. Og hate speech, det virker lidt mere som digitalt.” (Uddrag fra fokusgruppeinterview)

Mangel på begrebsafklaring

Da vi påbegyndte projektet eksisterede der, fra projekt-gruppen, en forestilling om, at de unge havde et nogenlunde tydeligt billede af hvad hate speech var, men dette viste sig ikke at være tilfældet. Det samme billede gjorde sig gældende i forbindelse med lignende SELMA-relaterede fokusgruppeinterviews, som er foretaget i Grækenland, England, Tyskland og Belgien. Derfor kunne det første skridt fremadrettet i kampen mod hate speech bestå i, at arbejde med at italesætte, synliggøre og uddybe hvad hate speech er. Således at den negative indvirkning hate speech kan have på individer og grupper, har mulighed for at stå klarere frem i de unges bevidsthed og give mulighed for at skabe brugbare redskaber til de unge i bekæmpelsen af hate speech.

Hvad blev vi nysgerrige på?

De indledende fokusgruppeinterviews har skabt en særlig nysgerrighed hos CfDP, som går på, hvorfor kønsdebatten øjensynligt ikke fylder mere for de unge i denne sammenhæng, når de taler om mobning og hate speech. Er det noget som kun fylder for de voksne i medierne? Eller kan det være et udtryk for, at unge kvinder kan føle sig hæmmet i, at tale åbent om deres oplevelser med nedsættende kommentarer, som er relateret til køn? Disse spørgsmål bliver vi muligvis klogere på i det videre arbejde med SELMA-projektet.

Vil du vide mere?

Her kan du læse lidt mere om, hvad CfDP arbejder med i relation til SELMA projektet.

Hvis du vil vide mere om projektet kan du kontakte Niels-Christian Bilenberg