Så kom ugen, hvor du fylder rundt. Tænk at du allerede har været iblandt os i 10 år. Det er faktisk slet ikke til at forstå. Jeg husker det som var det igår, at du blev skabt på Harvard i Boston af nogle nørder med bumser. “TheFaceBook”, hed du dengang. Siden har du droppet det prætentiøse “The”i dit navn. Alle ved jo hvem du er, alligevel.

Jeg havde egentlig bestemt at jeg ikke ville holde en festtale i år. På den anden side er dit jubilæum en oplagt mulighed for at kigge tilbage på vores venskab gennem 10 år. Det er gået op og ned, kan jeg godt afsløre. Du kan godt være lidt svær at få fat på, når det brænder på, og så bliver du ved med at spamme mig med reklamer for “Frække Tyrolerkostumer” – jeg er ikke interesseret. Stop nu med det. Sådan én er jeg ikke. Det ved du da…

Når det er sagt, er der skam meget at rose dig for. Noget af det jeg vil fremhæve hos dig er:

Du har givet os alle en helt ny definition af begrebet ‘ven’ – idag er jeg venner med folk, jeg har mødt kortvarigt for 20 år siden. Jeg ved hvad de spiser til morgenmad og hvor langt de løber (når de løber). Og jeg kan godt lide at vide det. Sådan da.

Du har været den altafgørende drivkraft i udviklingen af begrebet ‘sociale medier’ – jo, det har du. Vi er sammen på en fundamentalt anderledes måde i dag end for bare ti år siden.

Du har hjulpet til ved meget vigtige demokratiprocesser – som talerør for den undertrykte befolkning har du og din søster, Twitter, skabt grobund for, at verden udenfor får indblik i diktaturstaters menneskesyn.

Du har lært os at der findes en ‘like-økonomi’ – ligeså uforpligtende og forglemmeligt, det er at trykke på den opadvendte tommel, ligeså vigtigt er det for os alle at blive set og hørt på nettet. Det så du før alle andre.

Du har ædt danske Arto – det var ikke pænt gjort, men det var nødvendigt og uundgåeligt.

Du er vores allesammens lille sorte kontaktbog – vores samling af alle dem vi kender. Mange nyhedsmedier beretter fra tid til anden, at de unge ikke gider Facebook mere. Sandheden er nok nærmere, at Facebook er gået over i en konsoliderende fase. Med din konservative tilgang til design og funktioner er du et fast holdepunkt i hverdagen, som alle vender tilbage til.

Du er ofte blevet beskyldt for at være primær årsag til mobning – men det er nok ikke helt retfærdigt. Mobning er et produkt af utroligt mange faktorer i mennesket. Gennem 10 år har du stædigt insisteret på, at folk skal stå ved deres fysiske, faktiske person. Blandt andet fordi du ved, at det modvirker lysten til at sende konsekvensløse svinere ud til pøblen. Der eksisterer bestemt mobning på dine sider; men er der mere end andre steder? Næppe. Indholdet på dine sider er langt oftest en spejling af daglige og allerede eksisterende processer.

Du er underlagt en 13-års-grænse – som konstant får forældre på barrikaderne. De færreste forældre tænker nemlig over at aldersgrænsen har baggrund i amerikansk lovgivning om informationsbrug. De tror at man på dine sider kan møde de mest forfærdelige ting, hvis man er 11 år. Vi skal lære dem, at du, Facebook, er hvad brugerne gør dig til.

Frem for alt har du har givet os en masse at tale om på vores skolebesøg i CfDP. På godt og ondt. Du er blevet allemandseje, men det er gået så stærkt, at vi allesammen stadig er ved at lære, hvordan vi skal være sammen, når vi er digitale. Med 1,2 milliarder mennesker samlet på Facebook er du et forvarsel om nye tendenser og udfordringer i vores digitale samvær. Du tager meget af skraldet for de negative historier. Sådan er det at være frontrunner. Der er elementer i dine indstillinger, jeg ville ønske var anderledes, og jeg ville ønske at du allierede dig med flere moderatorer, men det kan jo komme hen ad vejen. Jeg glæder mig til at debattere dig og dine brugere de næste 10 år.

Lad os råbe et trefoldigt ‘Like’ for Facebook – Like, Like, Like!

]]>

Digital trivsel