Internettets status i vores samfund var det helt store samtaleemne, da jeg den 21. september deltog i IGF konferencen i København, som blev afholdt for fjerde år i træk. Men hvad kan vi helt reelt bruge alle internettets muligheder til?

Vi surfer på det, vi ser ting gennem det, vi kommunikerer med det og vigtigst af alt, så elsker vi det. Internettet har efterhånden fået sat en stor, tyk streg under dets vigtighed, og alt fra børn til højtstående erhvervsfolk, har taget dets goder til sig. Trods den store glæde for netop internettet, er der dog, som med rigtig mange andre ting, altid spørgsmålet om lige præcis hvordan vi udnytter det bedst. Det spørgsmål forsøgte de ved Internet Governance Forum 2012 at besvare.

Jeg var til stede under sessionen omhandlende unges brug af internettet, hvor fokus bl.a. var på privatliv på internettet, samt på den øgede mængde fildeling over internettet. Til at debattere disse emner sad et ungepanel, bestående af fire unge mennesker, den ene ejer af teleselskabet Firmafon, og tre andre skarpe studerende. De blev fulgt til dørs af fire eksperter på området, bl.a. Ronny Fridthjof og IT advokat Martin von Haller var blandt dem. Der var altså lagt op til en rigtig fornuftig debat, hvor der på begge sider var masser viden og fornuft at bruge af.

 

“Dataslugere” og privatliv

De var meget enige om, at nettet har godt af at være åbent, og at gennemsigtigheden skulle være til stede. ”Man kunne godt tænke sig noget mere gennemsigtighed, og vide noget om hvad det egentlig var de gjorde med de her oplysninger.” lyder det fra Anders Kjærulff, radiovært og ordstyrer på sessionen om de unge. Han referer her til mange af de online tjenester, som får flere og flere data ud af vores online færden, en bekymring der blev drøftet meget. Den unge paneldeltager Andreas Groth var dog ikke decideret bange for denne dataslugende fremgangsmetode, som webtjenesterne bruger. ”Jeg er ligeglad med at beskytte min data på nettet”, lød det fra Andreas, som stort set kun holdt sig tilbage, når det gjaldt økonomiske informationer. Selvom det kan lyde mystisk, var det generelt det syn kulturministerens Ungepanel havde, når man spurgte om beskyttelse på internettet.

Disse fire unge mennesker kan siges at repræsentere toppen af kransekagen indenfor vores danske ungdom, i gang med at studere og generelt velfungerende, og som Andreas Groth selv sagde, ”…Så er det et stort ansvar at repræsentere den danske ungdom,” og det kan jeg kun give ham ret i. Jeg savnede måske lidt mere dybde omkring de helt unge, altså dem der måske slet ikke er nået til gymnasiealderen endnu, en dybde der heldigvis var til at finde i forhallen.

 

Er de helt unge også klar til nettet?

I forhallen fandt jeg nemlig Lotte Lykke Simonsen, projektleder og koordinator hos ”Live fra Ramasjang”. DR Ramasjang henvender sig til en aldersgruppe som er under 13 år, hvilket er en noget yngre aldersgruppe end ungepanelet. Netop 13 år, er også grænsen for at få en Facebook profil, og hvis man kommer fra DR Ramasjang, skal man så bruge Facebook? ”… Vi ved godt, at selvom de ikke må være der, så er de der alligevel,” lyder det fra Lotte Simonsen, der med et tøvende smil indvier os i en gråzone, der er svær at håndtere. Hun har dog stor tiltro til de helt unge, og det bygger bl.a. på undersøgelser lavet på Ramasjangs egen hjemmeside, hvor de unge kan føle sig helt trygge. ”De er klar, og så kan man så snakke om, at man skulle lave nogle specielle profiler, der skulle kunne lidt mindre” siger hun og håber, at det frem i tiden vil blive mere almindeligt, og ikke mindst mere sikkert at bruge internettet som ung.

Et helt andet aspekt af denne diskussion, er alle de læringsmuligheder, som internettet giver os. En af konferencens hovedtalere, William E. Kennard, som er USA’s ambassadør til EU og en af de tidlige pionerer indenfor internettets udbredelse, har om nogen fulgt med i internettets udvikling og dets betydning for unge mennesker. ”De fandt med det samme ud af en ny måde at lære på,” fortæller ambassadøren om unge mennesker, da de fik adgang til internettet for første gang. ”Det gør dem også klar til at træde ind i en arbejdsverden, hvor alle er online,” fortsætter han, og understreger de unges utrolige evne til hurtigt at lære sig selv at bruge nye teknologier. Det er dog ikke uden farer, og selvom man hurtigt får de nødvendige evner, er der altid en mørk bagside. William E. Kennard mener at, fundamentet for at mestre disse færdigheder skal komme gennem deres opdragelse, herunder både offentlige institutioner, forældre og ikke mindst producenterne af de online tjenester. ”Det kræver en hel landsby, at opdrage et barn” siger han med et stort smil, da han citerer Hillary Clinton, og det kan vist ikke siges meget bedre.

 

Frygtløse unge

Vi skal alle tage ansvar, vi skal alle passe på, men ligeledes skal vi som det sidste ikke være bange for at prøve os frem. Det kan lyde kompliceret, men ikke desto mindre er det de udfordringer, vi står overfor. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at IGF 2012 har givet et bedre billede af, hvordan det egentlig står til med hensyn til unges færdigheder på nettet, men der er ingen frygt i dem, det er helt sikkert. Internettet er trods dets store udbredelse stadig i en socialt tidlig fase, hvis vi skal sammenligne med den almindelige dagligdag, som vi kender på vores fysiske jord, og derfor er der stadig meget at udvikle på endnu.

IGF 2012 har sat nogle tanker i gang, dyrket nogle ideer og ikke mindst lagt grundlag for en debat, der eksisterer alt for få steder. Et sted som efterhånden bliver brugt mere end den rigtige verden, burde der være meget mere fokus på, og det får vi her. Så kære læser, ses vi online?

 

Af Michael Kaas Christensen, ungereporter for Center for Digital Pædagogik

]]>

Digital trivsel