Jeg er netop hjemvendt efter en rejse til Sofia, hvor jeg deltog i et Insafe Training Meeting. Det var en mulighed for at dele erfaringer og holdninger med de organisationer i Europa der samarbejder med os om at gøre nettet bedre og sikrere for børn og unge. Mens min kollega Erroll fremlagde og diskuterede vores syn på rådgivning på nettet, talte jeg om hvordan vi overhovedet skal forstå hvad der foregår når de unge møder nettet. Er det nye værktøjer, nye børn, en ny teknologi eller noget helt andet vi skal fokusere på?
Internettets børn. Jeg blev i mellemtiden overhalet indenom. En polsk poet ved navn Piotr Czerski har skrevet et fremragende manifest, der netop er bragt i Information, og som jeg kun kan anbefale. Absolut nødvendig læsning for forældre, lærere og enhver der arbejder med børn og unge i nye medier – (Vi er Internettets Børn).

Vi ’surfer’ ikke, og internettet er for os ikke ’et sted’ eller et ’virtuelt rum’. Internettet for os er ikke noget, der befinder sig uden for selve virkeligheden. Nej, det er en del af den: et usynligt, men konstant tilstedeværende lag, der er forbundet med det fysiske miljø.

Tilbage er der så den “lille” opgave at finde ud af hvordan vi som fagpersoner forholder os til den nye virkelighed. Jeg talte om to muligheder:

  • Vi ser på det tekniske lag – den data der “svømmer rundt derude”. Vi overvåger ledningerne, vi låser computerne og vi laver love om hvilken data man må sende, eje og modtage. Og når vi skal tale til de unge advarer vi om alt den farlige data.
  • Vi ser på de unges sociale liv – og accepterer at det har en ny dimension. Her bliver opgaven pludselig opdragelse og dannelse. Vi skal stadigvæk lære at forstå og bruge de nye medier, men det skal være for at “glemme” dem igen – ligesom de falder i baggrunden for de unge.

I Center for Digital Pædagogik tror vi på det sidste, og er godt igang med at opsamle egne og andres erfaringer i bogen Digital Trivsel.

Hvis vi skulle fortælle jer vores Bildungsroman (’dannelsesroman, red.), måtte vi først forklare, at der findes et naturligt internetaspekt i alle de oplevelser, der har formet os. Vi indgik venskaber og fjendskaber online, vi skrev af efter de eksamensopgaver, vi fandt på internettet, vi planlagde fester og studieforløb online, vi forelskede os i hinanden på nettet, og vi slog op på nettet.

Det er den historie vi delte og diskuterede i Sofia; vores tilgang virker – både når man møder de unge i vores online rådgivning, og når vi møder dem i klasselokalerne og prøver at forstå hvad det vil sige at være lidt online hele tiden.
Du er velkomme til at klikke igennem eller rundt i min præsentation fra konferencen – giv lyd hvis noget pirrer din nysgerrighed. Og stik så forbi og læs manifestet Vi er Internettets Børn – mon ikke det bliver den klassiker det fortjener!

Skrevet af tidl. medarbejder Kristian Lund

]]>

Digital trivsel