Stine Helding Rand

Stine Helding Rand

Fagkonsulent med speciale i identitetsdannelse og kritisk tænkning Mere om Stine

Normalt er vi gode til at tale ordentligt til hinanden, hvad end der er tale om offentlige debatter eller private samtaler. Men når vi går online, sker der et eller andet. Tonen kan være hård, og nogle har måske pludselig en mening om alting, som må og skal offentliggøres. Men hvorfor er det sådan?

Projekt SELMA

I Center for Digital Pædagogik er vi i øjeblikket en del af EU-projektet SELMA (Social Emotional Learning and Mutual Awareness), som har til formål at skabe øget opmærksomhed på og forståelse for begrebet hate speech, samt hvilke personlige og samfundsmæssige konsekvenser, det kan have. I den forbindelse har vi afholdt fokusgruppeinterviews med en gruppe af danske folkeskoleelever, hvor vi har adspurgt unge mennesker om deres oplevelser med hate speech. Men hvad er hate speech egentlig?

Hate speech

Hate speech er ytringer, der angriber, truer eller fornærmer en person eller en gruppe på grund af hudfarve, seksualitet, køn, religion, etnisk oprindelse eller lignende. Hadefulde ytringer, på skrift, tale eller tryk, som kun har til formål at chikanere offeret. Mange af de unge vi har talt med har oplevet hate speech i større eller mindre omfang og ser det som noget, der fylder meget på nettet. De har en oplevelse af, at der er en onlinekultur, hvor man er mere tilbøjelig til at give udtryk for sin mening, end man er i den virkelige verden. Og ofte bliver dette gjort i en grovere tone, end man ville anvende, hvis man stod ansigt til ansigt med dem, man talte til. Som en af de unge siger: “Der er mange, der gør sig lidt større end de er, på nettet, og som i virkeligheden ikke ville turde at sige en skid”.

“Han skal ikke straffes; han skal informeres, og han skal vejledes, og han skal forstå”

Ifølge de unge vi har talt med, anvender folk hate speech for at blive en del af et fællesskab og opnå anerkendelse, uden som sådan at skulle stå til ansvar for deres handlinger og ytringer. Det er en nem vej, til at få en besked ud til en masse mennesker, men faren er, at man ikke nødvendigvis tænker over, hvor vidtrækkende konsekvenser det egentlig kan have. Både for en selv og for samfundet.
Ifølge de unge, er det derfor vigtigt, at man ikke straffer den, der anvender hate speech, men derimod hjælper vedkommende til at se, hvad det gør ved ofrene, når vedkommende gebærder sig, som han eller hun gør. Derudover angiver de unge opdragelse og almen dannelse og pli både online og offline som mulige veje til at forebygge hate speech. Flere påpeger, at unge i dag får rigtig meget undervisning og vejledning i, hvordan man opfører sig ordentligt online, men at deres forældre ikke modtager samme indsats, selvom de har ligeså meget behov for det, som de unge har.
I CfDP arbejder vi videre i SELMA-projektet, der afsluttes ved udgangen af 2019. Formålet er, at udvikle en værktøjskasse med undervisningsmaterialer, rettet mod oplysning om og forebyggelse af online hate speech.
Du kan finde mere information om projektet på SELMAs officielle side. Endvidere findes en dansk beskrivelse af projektet her.]]>

Hvad synes du om vores artikel?

Hvis du vil sætte et par ord på din tilbagemelding, vil det hjælpe os rigtig meget, til at kunne forbedre vores indhold.

Vil du vide mere?

Stine Helding Rand

Stine Helding Rand

Fagkonsulent med speciale i identitetsdannelse og kritisk tænkning Kontakt Stine

CfDP har ekspertise og ydelser inden for digital rådgivning, børns digitale vaner, digital dannelse og trends og tendenser på sociale medier og i computerspil.

Vi deltager i og driver projekter om blandt andet computerspil som pædagogisk redskab, hate speech og anti-ligestilling på nettet.