I min specialeafhandling, Er du EN AF OS? En undersøgelse af Facebook som platform for aftabuisering af psykisk sygdomhar jeg undersøgt, hvordan den landsdækkende aftabuiseringskampagne EN AF OS’ Facebook-side opfattes og bruges af personer, der har liket siden. Med undersøgelsen ønskede jeg at klarlægge de nuancer, der opstår, når man vil have folk til at tale om et tabubelagt emne som psykisk sygdom på Facebook. Ønsker folk at engagere sig i (det vil sige at like, kommentere og dele) indhold om psykisk sygdom på Facebook, når det i forvejen er et tabubelagt emne i den offline verden? Konklusionen på specialet blev, at det ønsker folk ikke, og derfor fungerer Facebook som platform for aftabuisering af psykisk sygdom ikke optimalt i forbindelse med EN AF OS-kampagnens Facebook-side. Det er der flere årsager til.

Facebook er kontekstkollapset

En af årsagerne til, at en Facebook-side som EN AF OS ikke fungerer optimalt som led i en aftabuiseringskampagne, er, at der på Facebook er sket det, der kaldes et kontekstkollaps. Kontekstkollaps sker, når forskellige roller og sammenhænge blandes sammen. På Facebook indgår de fleste efterhånden i mange forskellige sociale sammenhænge og sociale relationer. Der opstår derfor en meget kompleks kommunikationssituation, som gør det svært for Facebook-brugerne at vælge en kommunikationsform, der passer til samtlige af deres Facebook-venner. I min undersøgelse viste det sig, at flere af informanterne helt generelt er hæmmede af ikke at have overblik over de mange forskellig kontekster, de efterhånden indgår i på Facebook. Af den grund engagerer de sig sjældent i indhold på Facebook. Denne generelle tendens har derfor indflydelse på informanternes engagement i forhold til EN AF OS’ Facebook-side. EN AF OS ønsker, at brugerne skal engagere sig i indholdet på deres Facebook-side, men det fravælger informanterne på grund af den uoverskuelige kommunikationssituation. Informanterne er meget opmærksomme på, hvad deres Facebook-venner tænker om det indhold, de deler, hvilket gør, at informanterne helt generelt kun deler indhold, eksempelvis glædelige livsbegivenheder, hvis positive modtagelse de ikke er i tvivl om. Hvis de deler indhold om psykisk sygdom, frygter de at komme til at skulle forsvare indholdet og derved ende i debat, hvilket de ikke ønsker. Det viste sig, at informanterne fortrinsvis havde liket EN AF OS’ Facebook side for at vise deres støtte til kampagnen, ikke for at engagere sig i indholdet. Informanterne ville i stedet være mere tilbøjelige til at tale om psykisk sygdom i en situation offline, hvor de kunne sidde ansigt til ansigt med modtageren og derved kende konteksten og have overblik over kommunikationssituationen.

Psykisk sygdom og online identitet

En anden årsag til, at Facebook ikke fungerer optimalt som platform for aftabuisering af psykisk sygdom, er, at Facebook i høj grad anvendes som redskab til etablering og udvikling af online identitet. Informanterne er derfor meget reflekterede over, hvordan de fremstiller sig selv, og hvad fremstillingen har af betydning for deres online identitet. Det viste sig, at flertallet af informanterne fravælger at engagere sig i indhold omhandlende psykisk sygdom på Facebook, fordi de ikke ønsker, at psykisk sygdom skal være en del af deres online identitet. Det ønsker de ikke, fordi de ikke opfatter psykisk sygdom som værende en særlig stor del af deres offline identitet, og derfor skal det ikke være en del af deres online identitet.

Er du EN AF OS?

I mit speciale undersøger jeg også informanternes opfattelse af fællesskabet på EN AF OS’ Facebook-side. EN AF OS ønsker med deres kampagne at etablere et fællesskab, der skaber en følelse af et fælles os. I specialet er en af delkonklusionerne, at det dog ikke er lykkedes, da der i stedet i højere grad etableres et os og et dem, idet flere af informanterne ikke kan identificere sig med det indhold, der deles på EN AF OS’ Facebook-side. Flere af informanterne føler sig på trods af, at de selv er ramt af psykisk sygdom eller er pårørende, ikke som en del af fællesskabet på EN AF OS’ Facebook-side. Det mener jeg er meget uheldigt, da man derved risikerer at skabe et endnu større skel mellem os og dem.

Aftabuiseringskampagner på Facebook er en svær størrelse

Ovenstående vidner om, at det er en udfordring at tilrettelægge en aftabuiseringskampagne på Facebook. På trods af min undersøgelses konklusion mener jeg dog ikke, at Facebook er et uanvendeligt værktøj i forbindelse med aftabuiseringskampagner. Facebook har en unik folkelig appel, og derfor er der potentiale for at nå ud med det vigtige budskab til rigtig mange danskere. Men for at lykkes med en aftabuiseringskampagne på Facebook mener jeg, at det er nødvendigt med en række nuancerede og opdaterede indsigter i, hvordan brugerne rent faktisk agerer på Facebook, og hvilke bevæggrunde der ligger bag. Herved kan kampen mod tabu om psykisk sygdom på en social netværkside som Facebook forhåbentlig forstærkes.
I dette indlæg har jeg valgt at fremhæve et par af delkonklusionerne fra min undersøgelse. Til grund for den overordnede konklusion hører der dog flere delkonklusioner, som alle er med til at nuancere undersøgelsens resultater. Disse findes i specialet, som du kan læse her.
 
Specialets empiriske grundlag udgøres af fem individuelle interviews og et fokusgruppeinterview. Informanterne er enten personer, der har en psykisk sygdom eller personer, der er pårørende til en person, der har en psykisk sygdom.]]>

Digital trivsel