Det nye år startede i denne uge med et oplæg om netetik for to 5. klasser i det vestlige Aarhus. Dejligt med engagerede og veloplagte elevdiskussioner om Facebook, sprog, billeder, video og hele problematikken om elevernes iscenesættelse af sig selv på de sociale medier. Jeg tillader mig lige at blogge et par tanker fra oplægget

Når elever gør elever klogere
Bredt set er 5. klassetrin et spøjst sted at debattere sociale medier og netetik. Ikke fordi det er irrelevant – langt fra – men fordi brugen af digitale medier er overvejende forskellig på klassetrinnet. Typisk sidder der en gruppe af piger som bruger Facebook som voksne bruger det. Altså ved at chatte, kommunikere, ‘like’, dele billeder, skabe et image osv. Den anden gruppe i klassen har også en Facebookprofil, men de bruger den stort set kun til Tetris Battle. De kender alle de andre funktioner; men de gider ikke nødvendigvis at bruge dem.

Men det er lige præcis her styrken ligger i at debattere det i klasseværelset. De elever, der endnu ikke har gjort sig de store erfaringer med Facebooks sociale elementer og ikke har oplevet uheldige episoder med mobning, misforståelser eller andet, vil få de andre elevers erfaringer med i bagagen. Det har en kolossal læringseffekt at høre jævnaldrendes historier frem for opdigtede skræmmescenarier. Som facilitator af debatten synes jeg ofte at min vigtigste opgave er at få “de rigtige” personer til at sige “de rigtige” ting i stedet for at sige dem selv.

Lærer-elev-relation
På skolebesøget hos 5. klasserne talte jeg med to klasselærere. Den ene er slet ikke er på Facebook (efter eget valg), og den anden er på Facebook i et meget privat omfang. Dvs. ingen elev- eller forældrekontakt.
Faktisk blev jeg hyret til at lave oplæg for klassen, fordi et par forældre havde opdaget nogle uheldige facebook-episoder med grove kommentarer og billeder blandt klassens elever. Lærerne havde ikke selv bemærket noget. Jeg synes dette giver anledning til at understrege en pointe, som vi er kommet med før: Det er ok (og nogle gange decideret nødvendigt) at engagere sig med eleverne på Facebook og derved få en fornemmelse af deres samvær og kommunikationsform.
Man kan eksempelvis oprette en side eller en gruppe, som man bruger til undervisning og klassediskussioner, og hvis man “bliver venner med eleverne” kan man placere dem i en gruppe af kontakter, som ikke kan se statusopdateringer, billeder og personlige informationer. Det behøver ikke nødvendigvis at være så grænseoverskridende at være venner med elever.

Jeg har naturligvis respekt for at mange lærere har brug for et frirum. Det har vi alle – men tænk på det videnspotentiale, der ligger i at følge med eleverne ud på nettet og forstå deres indbyrdes relationer.  Og der er hjælp at hente: Firmaet Facebook er nemlig blevet mere og mere bevidste om behovet for at anvende det sociale netværk i undervisningen. Derfor har de lavet en infoside til lærere, som jeg gerne vil anbefale alle undervisere at læse: www.facebook.com/safety/groups/teachers Selvom eleven teknisk set ikke er gammel nok til at være på Facebook i 5. klasse, bliver man alligevel nødt til at starte debatten tidligt. Blandt de 45 elever, jeg besøgte, var der kun 4 der ikke havde en profil. Næsten alle er 11 år. Altså omtrent to yngre end Facebooks aldersgrænse. Alligevel er det nu de skal lære at bruge de digitale medier fornuftigt. Der er ingen grund til at vente to år.

 

]]>

Digital trivsel