Børne- og familiehjemmet Bakkevej huser unge mellem 15 og 25 år med diagnosen ADHD. Sammen med Center for Digital Pædagogik og webbureauet Create Inside er Bakkevej gået i gang med at udforme en web-applikation målrettet de unge beboere.

Visuelt og mere anonymt

Bakkevejs personale har længe ønsket en visuelt orienteret kalender-platform, som kan hjælpe de unge beboere med en række daglige to-do’s. Eksempelvis basal planlægning af dag, uge og måned i forhold til medicin-planer, madplaner og kommunikation med pædagogerne. Herudover en platform, der kan være med til at sikre mere privatliv blandt stedets brugere og i kontakten med bostedets pædagoger.

Brugercentreret proces

På Bakkevej har man den meget sympatiske mission, at en digital applikation vil kunne frigive tid til de nære og mere betydningsfulde relationer i hverdagen. Tilgangen til projektet er brugercentreret: CfDP har gennemført interviews og workshops med Bakkevejs beboere og personale for at kigge nærmere på adfærd og ønsker til web-app’en, og på nuværende tidspunkt er webbureauet Create Inside i gang med at udvikle teknologien med baggrund i de unges ønsker og behov.

Fremtidsudsigterne

Vi har klare forventer til, at web-applikationen vil kunne anvendes på flere bosteder, der huser unge med ADHD eller andre indlæringsvanskeligheder. Læs om app’ens seneste videreudvikling i ny mentorordning.

Læs mere om forventningerne til ADHD-appen her

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Jonas Ravn.

Fakta-boks om projektet

Målgruppe:
Unge i alderen 15-25 år, der er har ADHD og bor på Bakkevej.
Projektets formål:
Formålet med Bakkevejs web-app er, at gøre de unges hverdag mere overskuelig igennem en kalender – og hermed give bostedets pædagoger mere tid til de nære relationer i hverdagen.
Redskaber:
Web-app med kalender, hvor der er mulighed for medicinplaner, madplaner og kommunikation med bostedets pædagoger.

]]>

Digital trivsel