Hos Center for Digital Pædagogik spiller brugerinddragelse en central rolle i de webkoncepter, der bliver løst i samarbejde med kunden og eksterne partnere. Brugerinddragelse kan være med til at sikre, at den endelige løsning harmonerer med en given målgruppes faktiske behov og er derfor nødvendig – ikke mindst når vi hos CfDP har med sårbare socialgrupper at gøre. For bedre at sætte sig ind i målgruppen af det koncept, der bliver udviklet, benytter CfDP sig blandt andet af persona-metoden (se eksempel på persona fra Cyberhus herunder). Kort sagt er personas beskrivelser af fiktive brugere og kan benyttes i løbet af en given designproces. Disse personas kan også inddrages i såkaldte scenarier, der kan være med til at beskrive den mere konkrete brug af konceptet.

Undersøgelse: Brugen af personas i danske virksomheder

I forbindelse med en undersøgelse er CfDP som 1 ud af 13 virksomheder blevet interviewet omkring brugen af personas, for at være med til at kortlægge brugen af metoden i danske virksomheder.

Formålet med projektet er at undersøge hvorledes personas i dag etableres, kommunikeres, anvendes og vedligeholdes i forskellige virksomheder samt etablere et opdateret sæt af anbefalinger for deres anvendelse.” (Citat fra rapport udarbejdet af ITU, s. 4)

Jeg har på frivillig basis deltaget i undersøgelsen som repræsentant for CfDP og blev i slutningen af 2012 interviewet omkring brugen af personas med udgangspunkt i samarbejdsprojektet med TUBA og Cyberhus’ egne personas. Der er nu blevet skrevet en rapport, der opsummerer på brugen af personas i danske virksomheder – jeg uddyber her nogle af de anbefalinger, der har relevans for CfDP.

Medtænk, hvilke opgaver personas skal løse

Persona-metodens vigtigste opgave er at være med til at give hele projektteamet et fælles sprog, der beskriver brugerne. Desuden er det vigtigt fra start af, at have besluttet, hvilke opgaver, personas ellers skal være med til at løse. Hos CfDP bruges personas også til de brugerscenarier, der beskriver den nuværende situation de sårbare børn og unge er i – og hvilke situationer, de vil sidde i, når et kommende projekt vil være færdigt og klar til at hjælpe dem. Personas er altså både med til at give et fælles afsæt for alle parter og ikke mindst en bedre forståelse for dem, der skal designes med og til.

Beskrivelserne skal skabe empati

Personas er altså i den grad med til at give en større forståelse af, hvem brugerne er. Men man skal som projektmedarbejder også have lysten til at designe til brugerne –  denne lyst kan styrkes, hvis hele teamet har taget del i persona-metoden og hermed fået “patent” på det. Det højner både motivationen og brugen af personas, når hele projektteamet har været med til at bruge metoden og hermed skabt en relation til brugerne. Så selv om personas skal være generelle, skal man som medarbejder helst kunne sætte sig ind i den enkelte personas situation og forholde sig til ham eller hende.

Persona-metoden indarbejdes som en del af værktøjskassen

I undersøgelsen nævner de fleste (inkl. CfDP), at persona-beskrivelserne mest af alt ligger i baghovedet igennem et givent projekt. Derfor er det vigtigt at understrege, at personas ikke kan stå alene – og det er nødvendigt at indarbejde metoden, så den bliver en del af projektteamets værktøjskasse.

Fasthold metoden

Hos CfDP bruges metoden mest i starten af processen, hvor brugerne skal læres bedre at kende – og glider måske nok mere og mere i baggrunden, som projektet skrider frem. Derfor var jeg personligt glad for at få et par ideer til, hvordan man netop kan fastholde metoden igennem hele processen. Det kan blandt andet ske igennem fysiske repræsentationer af personas i omgivelserne – man kan simpelthen få de enkelte personas frem i virksomheden i det daglige eksempelvis igennem plakater, citater eller lydklip, der repræsenterer brugerne.

En anden ide til at fastholde personas igennem hele projektet er ved at lave rollespil, hvor man gennemspiller scenarier og hvad den enkelte persona oplever – og herved får man dem helt ind på livet. En anden sjov anvendelsesmetode kan være at skrive og sende postkort fra personas til virksomheden, der er med til at vise, hvem de er og de situationer, de befinder sig i. CfDP skal helt sikkert til at lægge hovedet i blød for at få vores personas fra Cyberhus og andre igangværende projekter mere frem i det daglige.

Beskrivelserne bør kunne skelnes fra hinanden

En anden ting, som CfDP har taget med sig fra deltagelsen i denne undersøgelse, er blandt andet, at det er vigtigt at kunne skelne de forskellige personas fra hinanden – dette kan blandt andet gøres ved at give den enkelte persona en farvekode, ved at have billeder af de enkelte personas eller nøgleord, der beskriver den enkelte persona meget kort.

Ulemper ved personas?

Det er vigtigt at huske, at personas ikke erstatter mødet med de rigtige brugere – det er blot et værktøj, der kan være brugbart igennem hele designprocessen, da det kan være med til at støtte op omkring inddragelsen af brugerne.

“Der nævnes kun én decideret ulempe ved at bruge personas, nemlig at metoden er dyr og tidskrævende. Samtidig er der en række udfordringer i forhold til at anvende, formidle og fremstille personas.” (Citat fra rapport udarbejdet af ITU, s. 8)

Personas er helt sikkert noget, CfDP vil benytte i fremtidige projekter, da metoden heldigvis har flere fordele end ulemper – men det er en metode, der skal udvikles på løbende – og en undersøgelse som denne kan være med til at give ideer til nye og anderledes tiltag, der gør arbejdet nemmere.

Skulle du være interesseret i at læse mere om brugen af personas i danske virksomheder, så kan du finde hele rapporten, der er lavet i samarbejde mellem IT-Universitetet i København og InfinIT, her.

Skrevet at freelance projektmedarbejder og frivillig hos CfDP, Louise Sparre.

]]>

Digital trivsel