Vi er vilde med praktikanter. CfDP modtager med glæde praktikanter fra mange forskellige uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne kan være inden for det sociale, pædagogiske, og psykologiske område i forhold til børn og unge, inden for medier og formidlingsområderne eller merkantile uddannelser.

Alle praktikanter får en fast kontaktperson, som er ansvarlig for introduktion, koordinering af arbejdsopgaver, kontakt til uddannelsesinstitutionen/vejlederen og evt. udtalelse/vurdering i forhold til praktikken. Der bliver udarbejdet en skriftlig aftale om praktikforløbet, herunder mål og indhold.

Vi tilbyder en praktik i et tværfagligt og innovativt miljø, hvor du får konkret erfaring i forhold til børn og unge. Du får udfordret dine skriftlige kommunikative evner, og du tilegner dig en indsigt i børn og unges brug af  nye medier og online rådgivning. Som praktikant hos Center for Digital Pædagogik bliver du en del af et tværfagligt team med rod i den socialfaglige verden, men også med en bred vifte af merkantile og kreative uddannelser.

Kontakt Anni Marquard for mere information eller hvis du har spørgsmål.