☰  Menu

Sundhedsrådgivning og dialog i det digitale rum

Det er nu knap 9 mdr. siden, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune i samarbejde med Center for Digital Pædagogik, gik nye veje for at møde de unge i digital dialog og med digital rådgivning for at forebygge problemer med alkohol og tobak.

Digitalt tilbud som supplement
Udviklingen af et digitalt tilbud er sket som et supplement til de øvrige indsatsområder, og har haft sit afsæt i vores online ungdomsrådgivning Cyberhus.dk. Folkesundhed København har, i forbindelse med indsatsen, lagt vægt på, at den enkelte unge er sikret anonymitet på Cyberhus.dk, og samtidig har kunne få gavn af medarbejdernes store erfaring med pædagogik på nettet.

Læs mere om de enkelte digitale indsatser her.

 chat3

76.025 unikke besøgende fra Kbh. kommune
Den digitale indsats har været målrettet rådgivning om sundhed for unge via chat, brevkasser og blogs på Cyberhus.dk – og de foreløbige resultater, her efter knap 9 mdr., er meget positive. I perioden har der været 76.025 unikke besøgende fra Kbh. kommune på Cyberhus. Det svarer til 21,5 procent af det samlede antal besøg. Af rådgivende aktiviteter har der været 399 rådgivende interaktioner.

De rådgivende aktiviteter har været fordelt på bl.a. KRAM-Chatten, hvor der har været afholdt 22 chat-sessioner med i alt 142 deltagende unge i alderen 9-23 år – den største gruppe af unge var i alderen 15-17 år (76). I sundhedsbrevkassen har der været 257 unikke besøgende. Emnerne, både i chat og brevkasser, har alle ligget indenfor KRAM-området, f.eks. alkohol, motion, kost, rygning, kronisk sygdom, prævention, pubertet, plastik kirurgi, psykisk sygdom og sex.

Blogs, temasider og debat
Udover de specifikke rådgivninger er der sideløbende blevet skabt debat på sitet om sundhed. Der har f.eks. være tilknyttet unge, som har blogget om sundhed og debatfora hvor de unge har kunne debattere sundhed.

 kbhchat2

Forventninger om øget tilgængelighed og nye muligheder
Sundhedsrådgivning og dialog i det digitale rum har været nyt land for Folkesundhed København. Forventningerne til samarbejdet var, at der i det digitale rum kunne skabes øget tilgængelighed og opstå nye muligheder, som for eksempel at de unge kunne dele hinandens erfaringer. De gode tal indikerer, at vi er på vej ud af en god digital vej til de unge, og behovet for digital dialog- og rådgivning er til stede.

Vi glæder os til, i fortsat tæt dialog med Anne Sofie Gottlieb og hendes team i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, at fortsætte den forebyggende sundhedsindsats digitalt.

Skriv ny kommentar

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak