Et samarbejde, der skaber kvalitetssikre tilbud til børn og unge på nettet
Et samarbejde med Center for Digital Pædagogik styrker din organisations digitale profil på børne- og ungeområdet. Fagprofessionelle medarbejdere får let adgang til den nyeste viden, kurser og materiale om socialpædagogik på nettet og unges digitale adfærd.
Samarbejdet kan sikre, at din organisation har træfsikre, kvalitetssikre og langtidsholdbare tilbud til børn og unge på nettet, og en samarbejdspartner, der kan varetage alle forpligtelser, hvad angår drift, udvikling, uddannelse og dokumentation. Det skaber både besparelser og effektivisering, samtidig med at din organisation møder børn og unge, der hvor de i stigende grad befinder sig – online.
Et samarbejde med Center for Digital Pædagogik giver adgang til et videnscenter, der samlet set er førende på sit felt. Vi tilbyder fem ydelser, der alle kan tilpasses efter behov og omfang, og som tilsammen udgør en stærk helhedsløsning:
Kontakt med målgruppe i øjenhøjde og med høj etik
Vi har en kreativ og kompetent udviklingsafdeling, der hele tiden har fingeren på den teknologiske puls, så vi hurtigt kan rykke derhen, hvor de unge er. Vores primære platform Cyberhus.dk har opnået en meget høj kendskabsgrad blandt børn og unge. Derigennem får vores partnere adgang til en ellers svært tilgængelig målgruppe. Det kræver en høj etik, som vi har beskrevet her.
Rådgivning og ekspertise
Vores absolutte kerneprodukt er mødet med og rådgivning af børn og unge. Det kræver helt særlige kompetencer at skabe en tryg og god dialog gennem en skærm. De kompetencer har vores team tilegnet sig gennem 6 års erfaringer.
Formidling og undervisning
Vores tværfaglige team har baggrunde fra så forskellige uddannelser som f. eks. filosofi, pædagogseminariet, den sociale højskole og medievidenskab, og er alle dygtige formidlere og undervisere. Vi håndterer både foredrag, kurser og workshops for kommuner, uddannelser og organisationer, der ønsker at vide mere om digital pædagogik og unges brug af nettet.
Viden og netværk
Cyberhus’ praksisnære viden er efterspugt i ind- og udland, hvilket betyder, at medarbejderne er efterspurgte eksperter i råd og andre organer. Vi deltager i en lang række nationale og internationale netværk omkring webetik, cybermobning, digital pædagogik og didaktik og socialfagligt arbejde på nettet.
Teknologisk platform og drift
Gennem flere år er vores teknologiske platforme og systemer blevet optimeret og raffineret, så de i dag er perfekt tilpasset de behov og forventninger, de unge har til brugervenlighed, funktionalitet og design. Vi hoster og drifter platformen efter alle Datatilsynets krav til sikkerhed og backup.
Ring, skriv eller send en mail til Anni Marquard, hvis du er interesseret i et samarbejde. Vi har altid en kop kaffe på kanden og tid til en innovativ snak om mulighederne…



