☰  Menu

Projekt BRUS: Det er svært at sidde på hænderne!

Projekt BRUS er et behandlingstilbud til børn og unge i familier med rusmiddelproblemer og har fra starten valgt at supplere deres fysiske praksis med en digital strategi i samarbejde med Center for Digital Pædagogik (CfDP). Den primære digitale funktion er brugen af chat i kontakten med de unge, men CfDP har også hjulpet BRUS med online rekruttering af unge samt etablering af en ungevenlig hjemmeside til projektet. Her kan du læse om, hvordan BRUS konkret benytter chatten som redskab i deres rådgivning.

Bryd tabuet om rusmiddelramte familier

Den største forskel, som projekt BRUS gør for de unge, er at bryde tabuet om alkohol eller rusmidler i familier. Det gør de ved at sætte ord på de unges oplevelser, ved fysisk møde og via anonym chatrådgivning. BRUS hjælper også gerne med at bryde tabuet over for forældre, hvis der er behov for det. I arbejdet med tabuer og italesættelse af de unges oplevelser indgår desuden ansvarsplacering, da mange af de unge har taget et alt for stort ansvar på sig. Her giver BRUS dem mulighed for at slippe det ansvar, der ikke er deres, og i stedet få fokus på egne behov. Elisa Baunsgaard, behandler i BRUS, fortæller, at mange af de unge, hun møder i sit arbejde, har svært ved at rigtig at mærke deres egne følelser:

”Vi er med til at hjælpe de unge med at kunne mærke sig selv, så de også kan mærke deres egne grænser og få en fornemmelse af, hvad der er deres ansvar, og hvad der ikke er. Vi hjælper dem til at kunne handle ved at gøre dem til agenter i deres eget liv”.

Chatten rammer en bredere ungemålgruppe

Selv om digital rådgivning stadig er ret nyt hos BRUS, er de ikke i tvivl om de mange fordele. Gennem chat kan BRUS ramme en bredere målgruppe af unge, som har brug for voksenkontakt. Det kan fx være de unge, som ikke stoler på behandlingssystemet, og som aldrig ville træde ind i den fysiske praksis, men som gennem chatten alligevel kan få opbygget en tro på, at der findes hjælp – og endnu vigtigere, at der er nogen, som ønsker at hjælpe dem. Ligeledes giver chatten de unge mulighed for at øve sig i at sige ting højt i et anonymt og uforpligtende rum, hvor de trygt kan se, hvordan det, de siger, virker på andre.

Som værktøj er chatten desuden et fleksibelt redskab, som gør et forløb muligt for de unge, som har svært ved at finde tid inden for BRUS’ daglige åbningstider, eller som bor langt væk fra den fysiske afdeling. Chatten kan på den måde være med til at fastholde og motivere de unge i tiden mellem de fysiske samtaler.

At chatte med en, man ikke kan se og høre

Hvad angår udfordringer, så lægger Elisa Baunsgaard ikke skjul på, at der er visse udfordringer forbundet med chatten som redskab: “Jeg er vant til at arbejde med fysisk fremmøde og kontakt, hvor jeg kan aflæse de unge og afstemme mig selv i forhold til den, jeg sidder overfor. Så personligt og professionelt er der en udfordring i at chatte med en, man ikke kan se og høre. Der er ingen mimik”. Hun nævner også, at det er nyt for hende at “sidde på hænderne”, det vil sige at lytte til de unges fortællinger uden at gå direkte til løsninger eller handleplaner. Som socialrådgiver og behandler er Elisa Baunsgaard vant til at sætte ting i gang, som fx at ringe til de unges familier eller skolelærere. Chatrådgivning er noget andet, og hun erkender, at det kræver tilvænning.

Der er også en udfordring i forhold til at bevare anonymitet, selvom man kan genkende en ung, fx hvis man har haft anden kontakt med en ung og møder ham/hende igen på chatten. Som udgangspunkt skal alle chatsessioner betragtes som unikke, sådan at den unge kan fortælle sin historie igen og igen og på den måde øve sig i at sætte ord på det, der er svært. Det er til tider udfordrende for behandlerne, som
sædvanligvis har mulighed for at følge op på indholdet fra samtale til samtale. BRUS har i den forbindelse valgt at have fornavn på i chatten, således at den unge får valget mellem at fortsætte en tidligere samtale med samme behandler eller i stedet “viske tavlen ren” hver gang.

Chattens fremtid i projekt BRUS

Hvad chattens rolle bliver i fremtiden, har BRUS allerede nu nogle bud på. Blandt andet kan chatrådgivningen bruges som efterværn til de unge, som er stoppet i projektet, men som stadig har brug for at snakke. Det kan ske ved at man som ung aftaler et bestemt tidspunkt til en chat, eller ved at den unge bruger den ugentlige åbne BRUS-chat. Et sådant efterværn kan bruges både til de individuelle forløb og til gruppesessioner. Chatrådgivning som efterværn kan også bruges til de unge, som har været i et fysisk forløb hos BRUS, men som måtte afbryde det pga. flytning eller efterskoleophold. Dermed kan de fortsætte forløbet på chatten og få en ordentlig afslutning.

Kontakt Signe Sandfeld Hansen hvis du ønsker at høre mere om BRUS’ brug af chatten.

Skriv ny kommentar

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak