☰  Menu

Nye medier, nye mediebrugere

Til forældre med børn i mellemtrinnet.
Det er vigtigt, at børn bliver fulgt og støttet i deres færd på nettet. Men der er mange perspektiver i den nuværende udvikling, og det er mildest talt en kompleks opgave at skulle forberede andre på en fremtid, man ikke kender. Derfor tilbyder vi en hjælpende hånd i form af et oplæg til en forældreaften, gerne for alle skolens 3.-6. klasser.

I de yngre klasser er det efterhånden helt normalt med mobiltelefoner, og nettets tilstedeværelse i hjem og skole er en selvfølge. Det er her, de første medie-vaner dannes, og vi er i gang med at opdrage en generation, der allerede lever under helt andre forhold, end vi gjorde for bare 10 år siden: Mor er to tryk væk på mobilen, Facebook-spil er vigtigere end bilkort, og vækkeuret ringer også, når der kommer en SMS.

I Center for Digital Pædagogik har vi i syv år arbejdet med netetik og de pædagogiske udfordringer og muligheder, de nye medier stadig bringer. Med baggrund i mange års skolebesøg, og CfDPs digitalpædagogiske projekter, fortæller vi levende om børns liv med nettet og mobiltelefonen.

Et oplæg til debat

Med oplægget “Nye medier, nye mediebrugere” når vi på halvanden time både at se på de yngstes netvaner; den legen og spillen, som snart udvikler sig til leg med egen identitet, og de perspektiver det åbner på godt og ondt. Vi vender problematikken omkring  aldergrænse på sociale medier, og hvordan man bedst gør sig til en del af børnenes netliv. Vi trækker blandt andet på undersøgelser fra ind- og udland og flere års erfaringer fra vores pædagogiske arbejde i ungdomsrådgivningen på Cyberhus.dk. En forælderaften fungerer godt som opfølgning på et elevoplæg i klassen; men kan sagtens stå alene.

En typisk aften har en løs form, hvor jeres konkrete spørgsmål og evt. problemstillinger i klassen vil være i fokus. Vi afklarer de nødvendige teknik- og brugs-spørgsmål, men det vigtigste er at få jeres holdninger og regler derhjemme i spil. Vi tager nogle gode råd og vores udkast til netetik med, og vi affyrer dermed startskuddet til en diskussion, der kan fortsætte derhjemme og på klassen. Efter temaaftenen vil I have et godt grundlag for at starte samtalen!

Pris og praktisk

Oplægget varer ca. 1½ time og koster 3.500 DKK + transport
Skal foredraget afholdes mere end 150 km fra Aarhus tilføjes et tillæg på 1000 DKK

Ved større forsamlinger bedes skolen at stille et smartboard/projektor (med VGA-udgang) samt håndmikrofon til rådighed.

Kontakt

Skriv eller ring til Jonas Ravn
E-mail: jonas@cfdp.dk
Hovednummer: 86 370 400 (Spørg efter Jonas Ravn)

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak