☰  Menu

Kan Minecraft undergrave vores skolesystem?

Nej – men måske burde det… (Artikel-svar)

Simon Egenfeldt-Nielsen har på Informationens hjemmeside gjort et interessant indlæg om hvorvidt Minecraft og andre spil kan underminere troværdigheden og det faglige indhold af undervisningen i danske skoler.

http://www.information.dk/protokol/497957

Han har nogle spændende pointer, bl.a. at Minecraft ikke kommer til at underminere undervisningen – det stoler han alligevel nok på den danske lærestand til at tro… Det pointeres at Minecraft (m.fl.) er symptomer på, at vi i undervisningsregi er på vej ned af en farlig vej, hvor vi ”blander værktøjer og viden sammen – og værktøj risikerer at stå i vejen for viden.” Simon Egenfeldt-Nielsen gør et par argumentatoriske krumspring i sin artikel som jeg har tænkt mig at undersøge – for diskussionen om spil og digitale inputs i undervisning er vigtig, men den skal altså ikke være hængt op på et skræmmebillede som Simon gør det.

Den grundlæggende præmis er, at der er sket en udvikling i brugen af teknologiske værktøjer i undervisning. Fra lokumsruller til powerpoint-præsentationer og software-behandling. Umiddelbart en fin udvikling bemærkes det, men samtidig indsparkes der, at det er problematisk, at vi qua den teknologiske udvikling fokuserer mere på værktøjet, end det vi bruger værktøjet på. Det har han for sin vis ret i. En powerpoint-præsentation eller et simpelt stykke software ér mere komplicerede værktøjer end en lokumsrulle (om end den også kan blive til fine kasteller og bygninger). Men det understreger netop, hvorfor det er vigtigt, at børn og unge lærer at bruge de værktøjer tidligt! Powerpoint, digitale medier og visuelle værktøjer fylder enormt meget i arbejdslivet og i det voksne undervisningsmiljø (Universitet m.m.) og man har allerede snydt foran i køen, hvis man inden gymnasiet kan lave en fed Powerpoint-præsentation, der formidler viden på en enkel, funktionel og inddragende måde. I langt højere grad end hvis man er knivskarp til at skrive fristil med sirligt udformede kursiverede håndskrevne bogstaber om Christian IV eller Hannibals togt over alperne.

Rottehaler og kongerækker

Meget af den viden vi tilegner os i den danske folkeskole er ubrugelig i sig selv men er uvurderlig i og med, at den lærer os at lære, og lærer os at bruge vores viden til at få endnu mere viden. Det kan værktøjerne også! Når værktøjerne bliver et læringsmål i sig selv er det, som Egenfeldt-Nielsen påpeger det, på bekostning af noget andet – den ”klassiske læring”. Når skrækeksemplet – at værktøjer skygger for viden – bringes i spil har jeg lyst til at spørge, hvad der så er ”rigtig viden”. Udenadslære om biologiske organismer i å-løb, rækkefølgen af De 10 Bud, eller noget tredje (og ligeså ligegyldigt)? Jeg kan huske, at jeg er blevet hevet igennem folkeskole-pensum om alle de ting (og mere); men jeg kan ikke huske hvad jeg fik fortalt fra læren ved tavlen. Men!! Giv mig 10 minutter og jeg skal lave en top-spiffy visuel præsentation af hvilke organismer der findes i Århus Å og hvorfor de er særligt interessante! (Ps. Rottehaler er rigtige dyr – ikke rester af landlevende gnavere!)

Pointen er, at jeg har lært at tilegne mig viden gennem internettet (såvel som andre steder) OG at formidle den; begge dele vha. moderne digitale værktøjer. Jeg er et produkt af den danske folkeskole – jeg var heldig at have nogle fantastiske undervisere der forstod at lade eleverne bruge internet, computerspil og Powerpoint, sådan at kongerækker og Pythagoras pludselig blev interessant! Deres opgaver bestod desto mere i, at sørge for at den indhentede viden også blev formidlet optimalt, men ved at lade os undersøge emner med værktøjer vi selv syntes var spændende og sjove foregik vidensindsamlingen tilsvarende nemmere. Uden at skulle sætte stråmænd op, så kan jeg godt lidt frygte, at Simon Egenfeldt-Nielsen overser at de her nye ”værktøjer” er ret gennemsyrende for hele samfundet og det moderne arbejdsliv, og at det i nogen grad glemmes at om end der er ringe inkludering af disse i undervisningsmål og den PISA-resultatjagt som gennemsyrer folkeskolen anno 2014, så er det altså virkeligt gode kompetencer at have på hinanden når man skal videre. –Hvad enten der er til erhvervsskole, gymnasium eller noget tredje.

Værktøjer eller læring?

Værktøjer er ikke inkluderet i listen over læringsmål og ud fra den tilgang har Egenfeldt-Nielsen selvfølgelig ret i sit litterære forsvar af den danske lærerstand som sidste bastion imod de digitale og moderne værktøjer som tager plads i læringsrummet fra go’ gammeldaws undervisning. Men…  Og jeg ved godt, at de næste par sætninger ville koste et par pladser på PISA-ranglisten. Man kunne engang imellem ønske sig en folkeskole med mindre fokus på kvantificerbare resultater og mere opmærksomhed på elevernes læringslyst, brug af brede almennyttige værktøjer og generelt bare uddannelse af læringslystne, kreative og glade elever.

Frygten for, at værktøjet skygger for den viden man ønskede at applikere den på er ikke nødvendigvis et onde. Selvfølgelig skal den dygtige lærer moderere og overvåge brugen af værktøjer, men vi lever også i en teknologisk tidsalder hvor brugen af værktøjet bør være et (lærings)mål i sig selv. Minecraft er kun ét blandt mange digitale (potentielle) værktøjer; men qua dets allerede enorme udbredelse blandt børn og unge samt den lave indlæringskurve er det et oplagt værktøj at tage i brug. Minecraft i sig selv har ingen didaktiske dagsordener eller agendaer i forhold til læringsmål – men det er et nemt manipulérbart værktøj som – med lidt snilde og entusiasme fra underviseren – kan omdannes til et dynamisk, inddragende og ikke mindst sjovt læringsværktøj for børn og unge, som ydermere kan give elever indsigt og fornemmeles for og med det digitale medier som de utvivlsomt kommer til at skulle forholde sig til resten af deres akademiske og erhvervsmæssige virke.

(Der er mange hjemmesider der beskæftiger sig med Minecraft som undervisningsredskab og læringsmål – jeg vil fremhæve http://www.minecraftedu.dk som primær side for interesserede undervisere.)

Skrevet af tidl. medarbejder Christian Mogensen

3 kommentarer

  1. Tak for respons – er på vej på ferie, så har kun skimmet dit indlæg. Min pointe er ikke udenadslære. Jeg mener det er stærkt forsimplet at reducere viden til udenadslære – og er absolut ikke mit ærinde. Viden er for mig mindst ligeså meget mønstergenkendelse, fornemmelse, heuristikker, domæneoverblik mv – heri også en vis grad af kongerækker naturligt forekommende selvom jeg aldrig selv på trods af stor interesse for historie har kunnet huske mere end et par stykker – men dog nok til at jeg ved at Chr. IV ikke ligger i Vikingetiden og Harald Blåtand ikke er fra 20th årh. Og det er måske netop et meget godt eksempel på at jeg er nødt til at have nogle vidensmæssige navigationspunkter for at kunne ‘starte’ en process/tænkning indenfor historiske domæne. Det er svært at gøre ud af ingenting. Jeg ser på ingen måde en risiko for at vi ender i udenadslære hverken på den ene eller den anden måde – tror jeg vi alle er kommet videre end. Men jeg ser en risiko for at vi tror at man ‘bare’ kan lære at lære uden at det på en eller anden er bundet op på noget viden. Mennesket er ikke en maskine hvor man slår meta-tænkning til/fra fordi den strategi er lært. Meta-tænkning er hængt op på eksempler og mønstre som bygger på utallige erfaringer og erfaringer fortættet i videnstrukturer. Og uanset hvor du anvender metatænkning i den reelle verden så trækker du på en erfaringsbase som kan være mere eller mindre rig. – See more at: http://egenfeldt.eu/blog/contact/#sthash.KFOhR807.dpuf

  2. […] Egenfeldt-Nielsen, med hvem jeg tidligere har gjort skriftlige favntag (Minecraft) , har begået en ny artikel for Informationen under overskriften De Farlige Træer. Indlægget […]

Skriv ny kommentar

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak