☰  Menu

Digitale Debutanter

FOLKESKOLENS TREDJE OG FJERDE KLASSETRIN
Digital Debutanter er CfDPs oplæg om net- og mobiletik til 3. og 4. klasseselever. Allerede i 3. klasse har mange børn gjort sig de første erfaringer med sproglige ytringer over net og mobil. Vi ved fra et utal af skolebesøg, at det er centralt, at eleverne gives en fornemmelse for, hvornår digital kommunikation kan lede til misforståelser og måske endda mobning. CfDPs oplæg er en introduktion til “det positive internet”.

Vi guider klassen igennem den basale netetik og snakker om egne og andres grænser. Og vi gør det i overensstemmelse med de nye fællesmål fra Undervisningsministeriet.

Oplægget debatterer følgende emner:

  • Mobiltelefonen som socialt medie – hos tredje- og fjerdeklasseselever fylder mobiltelefonen mere og mere. Der sms’es, surfes og spilles som aldrig før. Men hvordan skal eleverne forholde sig til ansigtsløs kommunikation og sproglige misforståelser?

  • Billeder og video – hvem bestemmer? Børnenes digitale dimser kan alle tage billeder og video i glimrende kvalitet. Men betyder det, at det er ok at tage billeder og optage video når som helst

  • Spil/communities – nogle børn er allerede i gang med sociale netværk som Instagram, SnapChat (og måske endda Facebook). Andre børn bruger netværksspillene som deres “sociale medie” – hvad er et socialt medie, og hvad betyder det, når vi begynder at dele os selv på nettet

  • Mobning og dillerier på nettet – Hvornår bliver en handling til mobning? Er der forskel på mobning online og i den fysiske verden? Kan man komme til at mobbe digitalt uden at det var hensigten?

Vi møder børnene i øjenhøjde og får skabt debat om samvær i cyberspace på godt og ondt. Vi inddrager aktivt eleverne med holdningsgymnastik og bruger cases fra hverdagen i undervisningen. Vores mål er, at eleverne oplever at få styrket det etiske filter, der skal fortælle dem, hvornår en handling på nettet er positiv eller negativ.

Vores UV-materiale er nemt at tilpasse. Derfor er I også med til at bestemme, hvad vi skal snakke om, såsom aktuelle problemstillinger eller emner, der er relevante på jeres skole. Vores oplæg er dynamiske, og vi holder os opdateret om nye tendenser blandt børn og unge på den digitale hovedvej.

”Formidlingsformen var meget god. CfDP havde en rigtig god kontakt til børnene. Han talte et sprog børnene forstod – og var meget imødekommende og humoristisk.”

(fra lærerevaluering)

Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse (Undervisningsministeriet)
Oplægget stemmer overens med Undervisningsministeriets færdigheds- og vidensmål, som lyder:

  • Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd
  • Eleven kan sætte sig ind i afsenderens eller modtagernes oplevelse af kommunikationen
  • Eleven har viden om modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation.

Eleverne skal arbejde med at kommunikere digitalt og gøre sig erfaringer med, at sproglige udtryk opfattes forskelligt, når afsender og modtager ikke sidder ansigt til ansigt. Eleverne skal undersøge, hvad der adskiller kommunikation ansigt til ansigt og ansigtsløst. De skal fx vide, at det kan være svært at afgøre, om noget skal opfattes for sjov eller for alvor, når man ikke kan se den andens udtryk.”

”Eleverne skal arbejde med deres egen færden i forskellige virtuelle universer og på nettet i øvrigt. Herigennem skal de lære at blive bevidste om, hvordan de fremstiller sig selv, og hvem
de kommunikerer med.”(fra læseplanen, juni 2014)

Pris og praktisk

Vores elevoplæg afholdes samles for hele klassetrin eller flere klassetrin ad gangen.

Oplægget varer ca 75 min. og koster 3000 DKK + transport
Ved oplæg længere væk end 150 km fra Aarhus tilføjes et tillæg på 1000 DKK ellers skal der minimum bookes to foredrag.

Ved større forsamlinger bedes skolen at stille et smartboard/projektor (med VGA-udgang) samt håndmikrofon til rådighed.

Læs mere om de forskellige oplæg vi kan tilbyde både elever, forældre og fagpersoner.

Kontakt

Skriv til jonas@cfdp.dk
Eller ring 86 37 04 00  (Spørg efter Jonas Ravn)

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak