☰  Menu

Digital vejledning og karrierelæring i udskolingen

I et samfund som er præget af stor individualitet og konkurrence er der behov for oprettelse af andre digitale fora end eVejledningen for at hjælpe unge indenfor uddannelsesvejledning – specielt ned i udskolingen. Uddannelses vejledere skal turde bevæge sig mere ind de steder, hvor de unge er i forvejen på de digitale medier, for at vejlederen kan være med til at opretholde en social retfærdighed i begrebet at ”alle har ret til vejledning”. Vejlederens fokus skal fremover ikke kun være på forebyggelse ved hjælp af bl.a. karrierelæring i grundskolen, men også i højere grad være på at dygtiggøre og definere en ny type vejlederrolle.

Digital vejledning og karrierelæring i udskolingen er overskriften og temaet for mit afsluttende projekt på diplom uddannelsen i uddannelses -, erhvervs – og karrierevejledning, som jeg færdiggjorde efteråret 2015. Min drivkraft for projektet hviler på en nysgerrighed overfor det nationale og digitale vejledningscenter eVejledningen, som har til hovedopgave at karrierevejlede størsteparten af grundskoleeleverne, men det viser sig at kun et fåtal opsøger det tilbud. Dette er påfaldende i en tid, hvor de unge er habile brugere af internettet, og eftersom EUD reformen kun giver 20 % i grundskolen mulighed for individuel vejledning fra UU giver det grund til bekymring. Har vi faktisk nogle elever her, som har brug for vejledning, men som ikke gør brug af de tilbud der er? Hvis de har brug for vejledning, hvad er det så, der gør, at de ikke tager imod tilbuddet? Kunne der være behov for, at man laver et andet digitalt vejlednings tiltag for at kunne ramme alle de unge, og i så fald hvordan kunne det se ud?

Krav om den unges deltagelse

En af de vigtigste faktorer som bliver berørt i projektet som ligger til grund for den manglende deltagelse i eVejledningens udbud er blandt andet ”kravet om deltagelse”. Det at den unge på forhånd skal have et spørgsmål/udfordring parat og en forventning om en eller anden form for svar gør, at det kun vil være én del af de vejledte, som vil henvende sig, nemlig dem som formår at stille de reflekterende spørgsmål til sig selv inden de henvender sig – også det vi kan kalde at være øvet i karrierelæring. Imens andre af eleverne i grundskolen er så selvkørerende, at de slet ikke opfatter, at de faktisk har brug for en eller anden form for vejledning, fordi de tror, de valg de træffer, er de rigtige. Jeg kommer nu nærmere ind på hvorfor det bl.a. kan ske.

Konkurrencestatens påvirkning

Projektet viser, at samfundets udvikling til en konkurrencestat, hvor individualisten er i fokus, også spiller ind på de unges brug af eVejledningen. Flere af eleverne lever fint op til uddannelsesparathedsvurderingens krav om høje karakterer og sociale evner, og opleves af samfundet som selvkørende, og de vælger ofte en ungdomsuddannelse uden nogen form for vejledning andet end deres forældres. Det viser sig bare, at en del af disse elever netop er i større risiko for at udvikle stress, angst og depression, fordi de netop bruger deres individualitet så godt, at de overser, hvilket ansvar samfundet har for nogle af strukturerne. Et eksempel der bliver brugt i projektet er pigen Anna, der allerede i grundskolen stræber efter de høje karakterer, men som ikke er bevidst om, hvorfor hun gør det. Hun ser ikke, at hendes valg om at skulle have 12 i alle fag, har konsekvens for hendes identitetsfølelse og fremtidige karriere ønsker. Det flytter ansvaret over på hendes identitet, fordi hun sidestiller det at få 12 med, om hun er god nok, frem for den læring hun opnår. Det øger risikoen for, at lignende elever som Anna får brug for samfundets støtte senere i deres uddannelsesliv enten inden for sundhedsvæsenet eller kommunerne, fordi de ender med at droppe ud, bliver syge, skifter uddannelsesretning eller lignende. Hvorimod hvis de havde haft en anden adgang til vejledning end Evejledningen eller en anden form for karrierelæring kunne det hjælpe eleven til at reflektere mere over de valg og den læring de opnår i løbet af udskolingen.

Mød dem hvor de er

Jeg samarbejdede i forbindelse med projektet med Center for Digital Pædagogik og oprettede en gruppechat med en uddannelsesvejleder som moderator og igangsætter for en periode UUpå to måneder på online klubhuset Cyberhus.dk, hvor temaet var ”uddannelse og fremtid”. Projektets formål var at lave en decentraliseret digital vejledning, hvor vejlederen mødte de unge hvor de i forvejen opholdt sig, samtidig med at det skulle være fællesskabsbaseret på den måde at vejlederen trådte i baggrunden, og det var ”peer to peer”, hvor de unge vejledte hinanden. Fordelene ved en fællesskabsbaseret vejledning er som bekendt store, og kollektiv vejledning bliver mere og mere udbredt indenfor bl.a. uddannelsesfeltet. Det nye i dette projekt var, at vi flyttede hele vejledningsprocessen til et online sted, hvor de unge i forvejen opholdt sig, og det viste sig at den største del af deltagerne på denne gruppechat var unge fra udskolingen – netop den gruppe som eVejledningen ikke fangede. Samtidig med gruppechatten havde jeg en uddannelsesblog med filosofiske temaer om ”hvad kan jeg blive”, ”hvorfor uddannelse?”, Skoletræt- hva´ så?” osv. Den respons der kom fra de unge var, at de havde søgt efter et sted, hvor de kunne blive mødt af ligesindede og opnå en forståelse for de udfordringer og tanker, der ofte lå, i det at skulle tage en uddannelse. Samtidig viste det sig, at det var meget udbytterigt for dem, når dialogen gik på tværs af køn, alder, uddannelse og placering i landet. Og netop her adskiller denne form for vejledning sig meget fra andre vejledningsforme, fordi man som ene vejleder kan vejlede så mange forskellige unge på en gang, og at det hele sker på de unges præmisser om deltagelse. Flere af de unge deltog i chatten og bloggen på sidelinjen, hvor der ikke stilles krav om den unges deltagelse. Man kan blot være med og lære af, hvad andre skriver om.

Projektet giver god grobund til, at det bør undersøges mere nøje, hvad grunden er til at de unge foretrækker denne form for vejledning, og hvad udbytte der er heraf, og om man burde lave et lignende tiltag som supplement til eVejledningen. Du kan læse den fulde afgangsrapport her.

Indlægget er skrevet af Lene Veldt Pedersen der har læst diplom uddannelsen “uddannelses- , erhvervs- og karrierevejledning” på Via university Århus. Under sit studie har Lene været tilknyttet Center for Digital Pædagogik,  hvor hun har undersøgt værdien af at rykke uddannelses vejledning ud på et digitalt sted de unge opholder sig i forvejen. Lene håber at kunne være med til at definere en ny type vejlederrolle i et fremtidigt job.

Skriv ny kommentar