☰  Menu

Chatrådgivningen får ensomme unge i tale

Mange af de unge, der tager kontakt til rådgiverne i chatten på Cyberhus, er ensomme. De har svært ved at fortælle andre om deres problemer i den ”virkelige verden”. Men hvad er det ved chatrådgivningen, der får de unge til at åbne op og betro sig til rådgiverne?

Siden 2007 har Niels-Christian Bilenberg været rådgivningskoordinator på Cyberhus. Ud over at være sparringspartner for de godt 70 frivillige rådgivere er han selv i daglig kontakt med børn og unge fra hele landet. Som chatrådgiver møder han børn og unge med mange forskellige problematikker, men langt de fleste af dem har ifølge Niels-Christian Bilenberg ét fælles træk: ”De unge, vi møder i chatten, er ofte ensomme, og de har svært ved at dele deres problemer med andre. Jeg har flere gange oplevet, at en ung skriver: ’Alt det, jeg snakker om herinde i chatten, er svært at sige højt til andre ude i den virkelige verden’,” fortæller han.

Skærmbillede 2015-05-26 kl. 14.46.06

Tavsheden er ikke så larmende i chatten

Mange af de unge er usikre – både på sig selv og på, hvordan omverdenen vil reagere på deres problemer. Ifølge Niels-Christian Bilenberg er det en af årsagerne til, at de unge har svært ved at dele deres problemer, når de sidder ansigt-til-ansigt med andre. Mange unge føler, at de skal være forberedt til tænderne og på forhånd vide, hvad de helt præcist vil sige, inden de opsøger en fysisk rådgivning, og det kan være en barriere, forklarer Niels-Christian Bilenberg:

Mange unge har svært ved at forberede en klar præsentation af deres problemer, og det ender derfor med at blive en barriere, der forhindrer dem i at søge hjælp. Chatrådgivningen er anonym, og barrieren er derfor ikke så stor, som den er ved den fysiske samtale,” forklarer han og fortsætter: ”En pause på to minutter føles akavet i telefonen. Tavsheden larmer ikke på samme måde, når man holder pauser i chatten – her er pauserne en naturlig del af måden at kommunikere på”.

Chatten giver de unge kontrol

Niels-Christian Bilenberg forklarer, at de unge har svært ved at tage kontakt til den fysiske rådgivning, fordi de er bange for at miste kontrollen over situationen:

Den unge har mere kontrol i chatten end i andre rådgivningssituationer, og chatten er langt mere uforpligtende for den unge. Fx er det lettere at afbryde samtalen på chatten, hvis det hele bliver for meget, end det er at lægge røret på eller forlade et lokale. Derudover er det lettere for den unge at gemme sig på chatten. Som rådgiver kan jeg fx ikke høre, om den unge græder. Det ved jeg kun, hvis den unge vælger at oplyse mig om det. På chatten er det altså den unges eget valg – det er det ikke i telefonen, og den faktor er helt afgørende. Det mærker jeg tydeligt, hvis jeg fx henviser den unge til en telefonrådgivning. Så svarer mange af dem: ’Det har jeg ikke lyst til, for så kan de høre, at jeg græder’,” fortæller Niels-Christian Bilenberg.

Chatten er det første skridt på vejen

Rådgiverne på Cyberhus betragter chatten som et sted, hvor de unge helt uforpligtende kan øve sig i at fortælle om deres problemer til andre, netop fordi det foregår på de unges præmisser. Derfor møder Niels-Christian Bilenberg også mange unge, som aldrig har snakket med andre om deres problemer.

Jeg havde en ung pige, som skrev, at hun havde det rigtig svært. Hun var selvskadende og havde en spiseforstyrrelse, men hun havde aldrig rigtig fortalt det til andre, fordi hun havde svært ved at tale om det. Flere gange i løbet af vores chat var der lange pauser, hvorefter hun skrev: ’WOW! Det er den vildeste aften, jeg har haft. Jeg troede ikke, jeg skulle møde en, der vidste, hvordan det er at være mig’. Men det var egentlig meget lidt, der skulle til fra min side, og pigen kunne sagtens have fået den samme hjælp andre steder – hun var bare aldrig kommet dertil. Hun åbnede op, fordi chatrådgivningen var anonym og foregik på hendes præmisser, og det gav hende troen på, at det hjælper at snakke om det, der er svært,” fortæller Niels-Christian Bilenberg og afslutter:

Eksemplet viser egentlig meget godt, hvad det er, chatrådgivningen kan. Chatten giver de unge mulighed for at afprøve; ’Hvordan reagerer voksne, hvis jeg fortæller dem det her?’ eller: ’Tror de på mig, hvis jeg fortæller dem det her?’ Formålet er at få skabt den tillid hos den unge, der gør, at den unge selv tager det næste skridt og får rådgivning på telefon eller fysisk. Vi kan ikke løse de komplekse problematikker i chatten, men vi kan plante et frø og være med til at modne de unge til at tage det næste skridt på vejen mod at få hjælp,” afslutter han.

Af Camilla Tang Jensen, kommunikationskonsulent hos Center for Digital Pædagogik 

 

Skriv ny kommentar