☰  Menu

CfDP – en arbejdsplads i balance

Det er vigtigt for Center for Digital Pædagogik at skabe en arbejdsplads med stor frihed for alle ansatte, så arbejdsliv og familieliv nemt kan forenes.

Derfor kan man i CfDP placere sig frit, alt efter om man skal samarbejde eller har brug for fordybelse. Det er også muligt at arbejde hjemmefra, da vi arbejder med et brugerdrevet websystem. Vi tilstræber også brugen af Open Source, for at vores medarbejdere nemmest muligt kan sidde med samme betingelser i hjemmet som på kontoret. Flere medarbejdere vælger derfor også at have korte arbejdsdage flere dage om ugen – og så prioritere en meget lang arbejdsdag fx onsdag.

Hos CfDP har vi til mål at skabe gode hverdage frem for enkeltstående events, derfor har vi blandt andet fri te, kaffe, frugt og knas hver dag. Der er desuden også mandagsmøde med friskbagt brød, hvor weekenden, ugen der gik, hvad der skal gøres og hvem der gør hvad snakkes igennem – før den næste uge går i gang.

At være en arbejdsplads i balance er desuden noget, vi har modtaget en pris for i 2009.  Cyberhus, som CfDP er udsprunget af, vandt i 2009 BalancePrisen. Herunder kan du se videopræsentationen af Cyberhus, som Social- og integrationsministeriet lavede:

Video: Vinder BalancePrisen 2009

Hvis du er interesseret i at læse mere om BalancePrisen 2009, kan du følge dette link: www.sm.dk

Tags: ,

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak