☰  Menu

10 år er gået

For ti år siden trådte jeg for første gang ind ad døren til vores rådgivning, Cyberhus. Jeg var så heldig at få tilbudt en praktikstilling, som i bund og grund handlede om at formidle om forsvarlig nedadfærd til skolebørn. Fedt, tænkte jeg! Og det tænker jeg stadig.

Jeg kom i 2007 fra mit studie på Medievidenskab, hvor man stadig brugte mest krudt på et undersøge unges tv-vaner og brug af hjemmesider. Stillingen i Cyberhus handlede om at møde rigtige unge og arbejde med deres brug af communities. I Cyberhus’ rådgivning oplevede man dengang en stigning i henvendelser der handlede om de relativt nye online communities. Især Arto fyldte meget. Arto var Danmarks største hjemmeside med over 800.000 aktive profiler, 100 millioner sidevisninger om måneden og over 80.000 mennesker online ad gangen. Skoler begyndte at kontakte Cyberhus med ønsket om at lære børnene gode manerer, netikette og sikkerhed omkring passwords. Vi satte os ind i udtryk som IRL-garanti, netkærester og Arto-ægteskaber og vi blev dus med steder som MSN Messenger, Speek, Ofir chatten, NationX, Skum, Habbo, MySpace og Foursquare.

De sejeste efterskoleelever havde fået sig en Razr v3 fra Motorola – en ikonisk flad klaptelefon, som mest af alt bare var .. en telefon. Andre havde arvet forældrenes Nokia Mursten. Selv godt brugt havde 3310’eren strøm i mindst en uge. Og man kunne spille Snake. Win!
I år relanceres 3310’eren som en hipster-retro ”tilbage-til-naturen” telefon for dem som overlede FOMO og nu har set lyset i JOMO. De fleste bliver nostalgiske, når man taler om Nokia telefoner, men de færreste kan reelt se sig selv droppe smartphonen og vende tilbage til murstenen. Det er så utroligt hvor meget der er sket med vores devices på bare 10 år, og hvor stor en indflydelse de har haft på vores samvær.

Mest for de ældste elever

I 2007 var netetik noget vi talte med de ældste elever om. Vi startede hos udskolings- og efterskoleeleverne; men det begyndte hurtigt at drysse ned gennem årgangene. Da Facebook blev allemandseje fra 2008-2011, begyndte vi at undervise mellemtrinnet i alle de udfordringer som fulgte med på netop den platform: Der var masser af hadesider, likehunting og facerapes. Sideløbende kom der små bølger af andre sociale medier, som skabte udfordringer på skolerne. Kan I mon huske Formspring og Chatrouletten? De seneste år har vi talt ufatteligt meget om de visuelle medier som Instagram, Youtube, Musical.ly og Snapchat. Især sager om digitale krænkelser og fascinationen ved Youtube som uredigeret vindue til verden, fylder meget. 7-årige Naja Münster har idag 160.000 subscribers på Youtube. Det siger sig selv at det stiller store krav til forældre, daginstitutioner og indskolingslærere at italesætte den visuelle mediekultur. I dag laver vi jævnligt oplæg i 3. klasse, og vi har mange oplæg hos forældre til de yngste skolebørn.

Den gode historie

Der er sket meget med udviklingen igennem de 10 år, hvor vores skoletjeneste har eksisteret. Grundlæggende er jeg ret optimistisk. Vi (både børn og voksne) er blevet klogere. Selvom det kan virke helt håbløst, når man læser historier i pressen om unges mangel på digital dannelse, så er der mange områder som fylder mindre i dag end tidligere. Der er en række basale ting om sikkerhed som forældre og skoler i langt højere grad forbereder børnene på. Den tidlige debutalder for mobiltelefoner betyder ganske rigtigt at børnene alt for tidligt bliver eksponeret for voksent indhold; men det betyder også, at de starter et onlineliv mens forældrene kan påvirke med skub i den rigtige retning. Vi oplever at skoler i høj grad begynder at tænke den digitale dannelse ind i de daglige processer i stedet for at tænke det isoleret. Det er super godt; og det er en fantastisk spændende udvikling at deltage i.

Tak for 10 år med oplæg, workshops og temadage for børn og voksne 🙂

2 kommentarer

  1. Torben Loft siger:

    Hej Jonas,

    Først super fint skriv, med mange fine referencer og perspektiver på datidens – nutidens og fremtidens brug af digitale medier i børnehøjde [og forældrehøjde].

    De eneste to steder hvor jeg bliver lidt, sådan,..🤔 Er, at begrebet digital dannelse den dag idag, stadigvæk florerer. I min optik handler det om dannelse og digitalt opdragelse.
    Det andet er at, jeg mener at det er allerede i daginstitutionen, at børn og deres forældre skal klædes på, så de kan navigere sikkert og fornuftigt på de digitale -og sociale medier.

    Bedste hilsner

    Torben Loft

    • Jonas Ravn siger:

      Hej Torben. Tak for din gode kommentar.

      Jeg er ret enig med dig her. Jeg er dog ikke selv særligt optaget af begrebsrytteriet omkring det. For mig er begrebet Digital Dannelse et bredt udtryk for “noget” som kan ses på fra mange forskellige perspektiver. Jeg er selv mest interesseret i begrebet ud fra et trivselsperspektiv, og for mig taler begrebet blot om de dannelsesaspekter, der også relaterer til de digital arenaer.
      Fra mit ståsted graver det grøfter mellem mig og børnene, hvis jeg kalder det noget med opdragelse. Fra et forældresynspunkt giver det måske meget god mening. Ud fra din logik kunne man vel også hævde at det ikke bør hedde “digital opdragelse” men blot opdragelse?

      Og det er naturligvis også helt rigtigt at dannelsen er en proces og et fokusområde, som starter lang tid før skolealderen. Men det er OGSÅ en del af skolen. Pointen er blot, at vi (CfDP) traditionelt mest har arbejdet med det i skoleregi. Inden for skolen har tematikken allerede flyttet sig langt ned gennem aldersgrupperne.

Skriv ny kommentar

Vil du modtage CfDPs nyhedsbrev?

Nej tak